Novellen ”Gyngen” er en del af novellesamlingen ”Små afvigelser” skrevet af Annemette Kure Andersen i 2003. Annemette Kure Andersen har læst dansk og italiensk på universitetet og senere også moderne italiensk litteratur. Hun blev i 1990 cand.mag. med speciale i italiensk lyrik, kort efter debuterede hun som lyriker og fik udgivet sin første digtsamling. Hun har sidenhen udgivet flere digtsamlinger og indtil videre kun en enkelt novellesamling ”Små afvigelser”. Generelt for novellerne i ”Små afvigelser” er at den giver et billede af nogle stille og få eksistenser i en by i Danmark, hvilket også er gældende i ”Gyngen” som jeg vil uddybe nu.
For at definere at ”Gyngen” er en novelle, er der nogle gængse genretræk der er værd at have med i denne analyse. Det er meget tydeligt at novellen starter i ”in medias res” med, citat: ”Om de havde bøger?” spørger moren i novellen. Novellen udspilles over et par dage, er kronologisk opbygget og indeholder få flade personer. Novellen afsluttes med en åben slutning. Novellen er skrevet i både neutral samt lav stil, sætningerne er generelt korte, sproget er letlæseligt og uformelt. Novellen indeholder dog ikke bandeord eller brugen af jargon. Dette kan for læseren betyde, at novellen er nem at gå til og ligeledes at leve sig ind i. Teksten er ligeledes en realistisk tekst, da den er genkendelig i forhold til virkeligheden.
Det er gratis at oprette en konto