Skribentens beskrivelse af Analyse af reportage
Artiklen ”Jagten på Northsides sjæl: På Aarhus' camino er der man-Buns og fællesskabs-gåsehud”, er skrevet af Cecilie Lyngberg, som er journalist hos Politiken, den 13. juni 2015. Politiken er en omnibusavis, hvilket er et moderne dagblad type, som er for alle, da den kommer ind på mange forskellige emner, som er interessante for en stor del af offentligheden. Politiken stræber efter at være den højeste oplysning blandt det danske folk, og det har de gjort siden 1884. De er en kilde, til næsten alt som foregår ude i verden. Avisen støtter ofte rød blok, og henvender sig ofte til højtuddannede mennesker, imellem alderen 40-60 år. Netop denne artikel, henvender sig mest til folk som har kendskab til Northside, og måske har taget til overvejelse at tage til Northside. Det er mest 30+ årige, som kunne falde over artiklen, da Northsides besøgende med årene er blevet ældre, og de mest synlige på festivalen er de 40-55-årige. På dette punkt, passer artiklen godt ind i Politiken, da alderen på læserne er 40+ år.
Artiklen er en reportage, da Cecilie Lyngberg tager os med ud på festivalen Northside. Politiken vil nemlig gerne undersøge, om Northside er som den Berlingske anmelder Michael Charles Gaunt beskriver den, »forudsigelig, sikker og frem for alt magelig«. Cecilie Lyngberg får os helt tæt på festivalen. Vi får en god fornemmelse af den festlige stemning, og vi møder også en masse glade mennesker. Artiklens indhold er kulturstof, da Cecilie Lyngberg tager ud og laver en form for anmeldelse af begivenheden. Teksten handler meget om musikkulturen og festivalkulturen, da journalisten er ude og undersøge en festival. Festivaler er blevet en stor del af Danmark, og de fleste danskere har prøvet at være på en festival, derfor er det også et godt eksempel på den danske kultur.
Cecilie Lyngberg har inddraget fire erfaringskilder til sin reportage. Blandt andet Anette Rønn, som er besøgende i festivalen. »Det er helt vildt fedt med sådan noget her, fordi det er uventet.
Man oplever en del af byen, som man ikke kendte«, siger hun (linje 46). Hendes børn er nemlig taget på Roskilde Festival, men det er ikke noget for Anette Rønn, da hun foretrækker at kunne spise god mad et ordentligt sted, frem for at rende rundt i mudder. En anden erfaringskilde er Nils. »Som vores ældste søn siger ’Skanderborg er der, de gamle tager hen for at drikke sig stive med de unge.
På Northside kommer man derimod for musikken, og så er det rart, at der ikke render alle mulige bagstive teenagere rundt«, siger Nils (linje 57-60). Her er allerede to erfaringskilder, som synes at Northside er et fedt sted, og som nyder at være der. Ikke nok med det, fortæller Rose Munk også, at hun er helt vild med, hvordan festivalen kan give alle en relation til hinanden. Hun mener nemlig, at det hele handler om kærlighed. »Det handler om kærlighed – jeg kan blive helt høj af sådan noget her«, siger Rose Munk (linje 66). 23-årige Pernille Poulsen, mener at det handler om fællesskab. ”Det er fællesskabsfølelsen af alle sammen at være på vej til det samme« (linje 83). Det at der bliver brugt erfaringskilder, gør at man stoler mere på det der bliver sagt, da dem der udtaler sig, selv oplever det. Der bliver hverken inddraget partskilder eller ekspertkilder.
Reportagen var aktuel da den udkom i 2015, da den udkom den 13. juni, og Northside blev afholdt den 12. juni til den 14. juni. Det er væsentligt for dem, der er nysgerrig omkring hvad Northside er og byder på, og i og med at Politiken er en omnibusavis for 40+ årige, så rammer den målgruppen for Northsides besøgende rigtig godt. Konflikten i reportagen er, at der har været en masse kritik omkring Northside, og derfor tager Cecilie Lyngberg ud for at undersøge, om det er så slemt som de påstår. Hvis man selv har været på Northside, skal derhen eller overvejer at tage til derhen, så kan artiklen sagtens skabe identifikation hos læseren. Det gør det også nemmere for læseren, at identificere sig med teksten, når der bliver brugt erfaringskilder, da det er helt normale og tilfældige mennesker der udtaler sig. De nyhedskriterier der bliver sat mest vægt på, er konflikt og identifikation. Uden konflikten havde artiklen måske slet ikke fundet sted, da Politiken tager ud for at undersøge Northside, på baggrund af sidste års kritik. Identifikation spiller også en stor rolle, da journalisten gør det nemt for læseren at identificere sig med teksten, da der bliver brugt erfaringskilder.
Cecilie Lyngberg har valgt at vinkle reportagen fra Northsides besøgendes synsvinkel, men også lidt sin egen synsvinkel. Hun spørger ind til, hvad de besøgende synes om Northside, og det er dem som udtaler sig om deres oplevelse på festivalen i artiklen. Men Cecilie Lyngberg er også god til at beskrive det hun selv ser og hører på Northside. Starten af reportagen er vinklet mest fra journalistens side, og senere i reportagen er det mest erfaringskildernes synsvinkler, vi hører om.
Det første man ser i artiklen, er et reportagebillede fra festivalen Northside. Vi kan se at det er et reportagebillede, da det er taget ved selve begiveheden, og er bundet til netop denne artikel.
Under billedet er der selvfølgelig en billedtekst, som fortæller os hvad vi ser på billedet, og nogen af de ting man ellers kan opleve på festivalen. Når man kigger på billedet, mærker man den gode festlige stemning. Under billedet har vi en byline, hvor vi får oplyst hvilken avis det er, dato og journalistens navn. Så har de valgt at indsætte en fakta-boks, hvor der kort bliver fortalt hvad Northside er. Derunder bliver vi mødt af rubrikken, og under den er der en underrubrik. Rubrikken siger meget om, hvad teksten handler om, nemlig jagten på Northsides sjæl, og underrubrikken fortæller os hvorfor de har valgt at undersøge Northside, derfor hænger rubrikken og underrubrikken rigtig godt sammen. Derefter kommer brødteksten, hvor der også er 3 mellemrubrikker indimellem.
Cecilie Lyngberg oplyser ikke sine egne tanker om festivalen, derfor er hun udelukkende rapporterende. I stedet for at fortælle sine egne tanker og holdninger, spørger hun andre besøgende i festivalen, omkring deres tanker om Northside. Der bliver interviewet et par forskellige mennesker på jagten på Northside, og deres tanker bliver benyttet en del i reportagen, hvilket giver læseren et godt indblik i, hvad de besøgende synes om festivalen. Der bliver også benyttet scenisk fremstilling en hel del, da journalisten er god til at beskrive stemningen og aktiviteterne på festivalen, og der bliver også benyttet flere forskellige interviews med forskellige erfaringskilder.
Artiklen er opbygget efter den tredje fortæller måde, da hun opbygger oplysningerne og oplevelsen på en gang, da der skiftevis kommer scenisk fremstilling og fakta. Artiklen indeholder ikke påstande, da den er mere informerende og beskrivende.
Alle tre appelformer bliver anvendt i Artiklen. Der bliver anvendt logos som appelform, fordi at journalisten vælger at inddrage interviews og erfaringskilder i sin artikel. Der bliver også brugt patos, da der bliver nævnt af en erfaringskilde, at Northside handler om kærlighed, »Det handler om kærlighed – jeg kan blive helt høj af sådan noget her«, siger Rose Munk (linje 66). Etos bliver også anvendt, da journalisten prøver at skabe troværdighed, også ved at benytte sig af erfaringskilder.
Det er abstrakte ord, der dominerer i teksten, da hun bruger overfladiske ord, som er en smule svære at forstå, i forhold til hvis hun havde brugt konkrete ord. Hun bruger abstrakte ord som for eksempel ’poleret’, ’magelig’, ’skødeløs’ og ’idylliske’. Cecilie Lyngberg bruger et meget beskrivende sprog, hvor hun også har inddraget nogle selvopfundne ord, som for eksempel 'Northsidesjælen' og 'fællesskabs-gåsehud'. Hun bruger også fremmedord, 'man-buns', og 'that Northside feeling'. Hun nævner også ordet 'bøvehoveder', hvilket er et slangord. Festivalen fra forrige år, blev beskrevet med negativt ladende ord, men Cecilie Lyngberg har været god til at vende det til positivt ladende ord i sin artikel. Nogle af journalistens ord grupperes i semantiske felter, for eksempel 'træbil', 'bilen' og 'motoren', da alle disse ord skal betyde det samme.
I teksten bliver der brugt en del handleverber, der taler meget til vores sanser. Det gør, at man får en bedre fornemmelse af, hvordan stemingen er, og måske en følelse af at man selv er der. Hun bruger også en del tilstandsverber, da hun så vidt muligt prøver at beskrive sin oplevelse på Northside.
Allerede i rubrikken anvender journalisten et sprogligt billede. 'Northsides sjæl', er en besjæling, da Northside tilskrives en menneskelig egenskab. En af mellemrubrikkerne er 'Kærlighed uden aktier’, hvilket er en metafor.
Afsenderes holdning kommer ikke til syne i artiklen en eneste gang. Journalisten prøver at holde sig lidt udenfor konflikten, og lader vær med at oplyse sine egne holdninger til Northside, men alligevel er hun meget til stede, og er god til at observere de ting hun oplever. I stedet for at give sine egne holdninger til kende, bruger hun sine erfaringskilder en hel del til at gøre det.
En af erfaringskilderne er ikke enig i sidste års kritik. ’Hun kan ikke genkende anmeldernes kritik af Northsides pænhed og »strygen med hårene«.’ (linje 49). Efter min mening, lader det til at alle 4 erfaringskilder er helt vilde med Northside, og er meget uenige i anmelders kritik.
|
pdf-format (190KB) 
