Ordet økonomi kommer fra det Greske ord Oikonomia, som betyder hus førelse. Begrebet betyder, hvordan man med knappe ressourcer i en verden vælger at prioritere.
Der er 3 hovedformer inden økonomi
1. Markedsøkonomi: Når staten ikke blander sig. Det var Adam Smith en af grundlæggerne af. Der lægges vægt på friheden, og denne økonomi er derfor et af kendetegnene på Liberalisme. Markedsøkonomi kendetegnes ved, at markedet skal kunne regulere sig selv uden indblanding fra staten. Derudover benyttes prismekanisme; ”Hvis prisen på produktet er meget lav, så forventes det, at forbrugerne efterspørger rigtig mange varer, mens de forventes at efterspørge få varer, når prisen er helt i top.1”.
2. Planøkonomi, at spare på ressourcer: Når staten blander sig. Dette var Karl Marx en af grundlæggerne af. Han gik ind for en nationalisering af virksomheder. Denne form for økonomi kendetegner Socialismen. Planøkonomien kendetegnes ved den usynlige hånd, hvor staten regulerer på fordelingen af ressourcer.
3. Blandingsøkonomi: ”både og”, findes i Danmark, (f.eks. ved biler går staten ind og regulere forbrugsafgifter, skat og moms, og ændrer derved antallet af solgte biler).
Blandingsøkonomi:
I Danmark har vi blandingsøkonomi, som muliggør vores velfærdssamfund. I Danmark betaler alle borgere skat, hvilket resulterer, i at staten hvert år har en indkomst på 900 mia. kroner. Disse kroner bruges på forskellige velfærdsydelser som f.eks. en sundhedssektor, et uddannelsessystem og pasning af både børn og ældre. Pengene bruges også på at regulere økonomien og omfordele de 80% af Danmarks værdier som 15% af befolkningen ejer, for at der skabes lighed i samfundet. Det sker ved, at folk med høje indkomster betaler mere i skat end folk med lave indkomster. De penge fordeler staten i overførselsindkomst. I Danmark har vi kildeskat, som betyder at skatten betales før man får løn. En gennemsnitlig dansker betaler 50% af sin løn i skat, men fordi vores skat er progressiv, betaler man mere i skat, hvis man tjener mange penge, end hvis man tjener få penge. En anden måde, hvor man sørger for at mere rige danskere betaler mest i skat, er vha. moms, som er en afgift, hvor man betaler 20% af en vares købspris til staten. Da rige folk bruger flere penge end fattige folk, betaler de mest i moms. I Danmark bruger vi den skandinaviske velfærdsmodel. I den skandinaviske velfærdsmodel går man ind for, at alle skal have en social sikkerhed, hvor staten har ansvar for, at man har nok penge til at klare sig, i det hele taget ønsker man, at alle skal være lige stillede økonomisk set. Uligheden i et samfund kan måles med Gini-koefficienten. Gini-koefficienten er et udtryk for hvor stor en del af landets værdier, der skal omfordeles, for at alle har lige mange penge. Danmark havde i 2014 en Gini-koefficient på 40,2%, hvilket betyder at 40,2% af Danmarks værdier skal omfordeles, hvis vi vil have fuldstændig lighed i samfundet. I Danmark har man et højt skattetryk, da en stor del af vores produktion, herunder offentligt arbejde, skal betales med skat. Til sammenligning har fx usa en markant højere Gini-koefficient. Det skyldes at uligheden i USA er langt større end i andre OECD-lande vi ellers sammenligner os med.
Det er gratis at oprette en konto