En alvorlig katastrofe fandt sted på Patong beach, i ruinerne af byen Galle på Sri Lanka, den 24. december 2004. Denne naturkatastrofe kostede mere end 146 tusinder mennesker livet. Ulykken var forårsaget af en flodbølge, der på få minutter udslettede store strækninger i en lang række lande fra Indonesien, Thailand, Indien og som nævnt tidligere, Sri Lanka.
Katastrofen blev anskuet på mange forskellige måder alt efter hvilken religiøs overbevisning man efterlevede.
Islam mener, at det er Gud, der forårsager alt på Jorden. Derfor mener de, at Gud gjorde dette med vilje, og de mener også, at ethvert menneskes liv er udmålt fra fødslen. Alle de mennesker, der omkom under ulykken, havde allerede levet det de skulle, ifølge Islam. Deres ”livslys” var altså brændt ud. Islam har medlidenhed med ofrene, men ifølge trosretningen er det skæbnens gang og skal ikke betragtes som en straf.
Modsætningen til den islamistiske tro er kristendommen, der betragter episoden fra et helt andet synspunkt. Kristne mener ikke, at Gud har haft en mening med katastrofen, som skete i Sydøstasien. De mener, at Gud har skabt en dynamisk verden, der hele tiden er i bevægelse. Dvs. at der sker ting, som først antaget er negative, men disse ting kan have positive følger. Et eksempel: hvis der ikke havde været et jordskælv, havde Island aldrig opstået. Island blev jo skabt af et jordskælv, hvilket vi vil kalde negativt, altså blev noget positivt skabt af noget negativt. Kristendommen mener, at man ikke kan have en verden, der udvikler sig, uden at verden er i bevægelse. Det menes også, at der ikke sker en lidelse uden, at Gud tilstedeværende. Helligånden er en nødvendighed i den kristne lidelse, da det står for Guds kraft til at være nyskabende. Både på Jorden, igennem mennesker og andre skabningers medfølelse, og i det evige liv. For i sidste ende er det kun Gud, der kan frelse ofrene.
Det er gratis at oprette en konto