det står med brede bøgenær Salten Østerstranddet bugter sig i bakke, dal,det hedder gamle Danmarkog det er Frejas sal.
Den første strofe handler om hvor smuk naturen er i Danmark, og hvor meget kærlighed Adam Oehlenschläger har for Danmark. Vi har meget saltvand i havene, her i Danmark, og det en smuk og skøn ting, mener han.
Der sad i fordums tidde harniskklædte kæmper,
udhvilede fra stridSå drog de frem til fjenders mén,nu hvile deres benebag højens bautasten.
Tredje strofe vender tilbage til prisning af den danske natur som i første vers, og hylder nutidens danske kvinder og mænd.
Det land endnu er skønt,
thi blå sig søen bælter,og løvet står så grøntOg ædle kvinder, skønne mørog mænd og raske svendebebo de danskes øer
Fjerde strofe handler igen om, at vi har skønne mennesker i Danmark, og en smuk grøn natur, skønne jomfruer, ædle kvinder, mænd og raske svende. Han udtrykker hans kærlighed til beboerne i Danmark.
Hil drot og fædreland!
Hil hver en danneborger,som virker, hvad han kan!Vort gamle Danmark skal bestå,så længe bøgen spejlersin top i bølgen blå
Sidste strofe, handler om at han hylder enhver danneborger, som yder sin indsats i samfundet. Og vores fædreland. Så længe bølgen spejler sig i havet vil Danmark bestå.
Det er gratis at oprette en konto