Forleden aften læste jeg en artikel i Kristeligt Dagblad, som handlede om tatoveringer og piercinger. Det mindede mig om en hændelse, som skete for et par uger siden.
Jeg gik den sædvanlige morgentur med Coco, med den dejlige duft af min ”coffee to go”, i min hånd. Vi gik vores normale tur ned langs Egelykkevej og forbi den grønne eng. På vej hjem passerede vi en lille gruppe unge. Jeg følte mig meget utryg, ved at gå forbi dem, da de lignede nogle som kunne finde på at gøre mig fortræd. Det samme gjorde Coco altså! De havde alle hver og én enten piercinger eller tatoveringer rundt om på deres kroppe, ned ad armene eller i ansigtet. Men der er heller ikke nogen, som kan føle sig trygge mere med sådan nogle rendende rundt ved vores villavej. Det er starten på at blive et af de hårdest belastede miljøer, nu da vi har de labaner i vores ellers så fredelige kvarter. Vi kan jo ikke have, at det bliver et sted hvor, der kommer prostitution, salg af stoffer, kriminalitet og bander. Vores fredelige lille samfund har, ikke godt af sådan nogle folk, ligesom dem!
De unge kalder det, at ’’Udsmykke kroppen”. Jeg kalder det at ødelægge sig selv. Der må være noget galt oppe i hjernen på de mennesker, der tænker på den måde. Hvis de har den opfattelse af at det er udsmykning at have kæmpe store huller i ørene, må der være noget galt inde i deres små hoveder. Der er ikke så
Det er gratis at oprette en konto