Novelleanalyse af Lone Hørslevs 'Egernet'

”Egernet” hører til novellesamlingen ”en ordenligt mundfald” skrevet af Lone Hørslev, som blev udgivet i 2017. Novellen beskriver, hvordan en almindelig mand står over for hverdags-forandringer og valg, der skal besluttes. Novellens fokus er centeret om manden, der står i den situation, at han på cykel har påkørt et egeren og dermed skal beslutte, hvordan han skal afslutte egernets tilværelse, hvor retfærdighed og etik spiller ind.

”Egernet” er en Novelle, hvor forfatteren benytter sig af in medias res, som kaster læseren direkte ind i fortællingen. Novellens komposition er bygget kronologisk op omkring situationen med det dødende egeren, men kronologien brydes, på grund af der springes tilbage i tiden ved hjælp af flash back, som ”Hun hørte den mest banale musik, hun anede ingenting om kunst eller film. Hvis de en sjælden gang så en film sammen, skulle den helst være fra Hollywood, og i hvert fald ikke i sort-hvid ” (s. 3, l. 236). Disse begivenheder fra fortiden beskriver hovedpersonen Jacobs dybere personlighedstræk og hans forhold til kæresten, som er præget af modsætninger. Novellens tidsperiode forløber sig under en time i dagstimerne og er skrevet som en øjebliksfortælling, der sætter rammerne op for en almindelig dagligdag med normerne fra det moderne samfund. Det fysiske miljø udspiller sig i Danmark, hvor det sociale miljø spiller en stor rolle i novellen. Kæresten Lise er opvokset i Aulum, som er en provinsby i Vestjylland og hun har et tæt forhold til faderen, som er en del af den arbejdende klasse ”Lises far var hjemmeværnsmand og jæger. Sådan en der drikker en Fernet Branca til sin morgenmad og har et par waders hængende ude i skuret” (s. 2, l. 142). Lise har begrænset boglighed og uddannelse, hvilket er i stor kontrast til hovedpersonen Jacob, som kommer fra et miljø med en akademisk omgangskreds centralt i København og et højt uddannelsesniveau. Miljøkontrasten kommer til udtryk i citatet ”Han (red. svigerfaren) havde sit eget værksted med drejebænk og våbenskab. Jacob vidste godt at han aldrig havde ønsket sig en svigersøn der elskede avantgardefilm og spillede smart ovre på universitet i København” (s. 2, l. 145). Her kommer forskelligheden til udtryk og læserne får et indblik i de to forskellige miljøer og deres værdier. Hovedpersonen Jacobs ydre kendetegn er minimalt beskrevet, men som udgangspunkt en ung mand med sociale kendetegn så som veluddannet og samfundsorienteret. Jacobs indre kendetegn er der hvor hans personlighed bliver fremstillet og det sker med narcissistiske træk og en passiv adfærd med iagttagelser af andre uden selv at forpligte sig til situationerne ”Forstod hun overhovedet hans verden? Han fik i hvert fald sværere og sværere ved at forstå hendes. Som udgangspunkt var hun naiv. Hun skulle altid snakke med Hus Forbi-sælgerne.” (s. 3, l. 248) Kæresten Lise bliver beskrevet med fokus på de ydre kendetegn, hvor hun er beskrevet som meget smuk, yndefuld og iført pastelfarver, der giver hende udtrykket som uskyldig og ren. Lises sociale kendetegn er hendes drøm om familielivet og de almindelige glæder ved rejser og underholdning som Hollywood film. Hun beskrives af fortælleren, som en person med en begrænset intellektuel horisont og hendes indre kendetegn bliver fremstillet gennem hendes sociale miljø og traditionelle provinsielle opvækst.