Indgangen af det 21. århundrede kan siges at være begyndelsen på en ny æra inden for ligestillings-debatten. Dette udmønter sig delvist i den retorik der i stigende grad gøres brug af til at beskrive forholdet mellem kønnene, disses rolle i samfundet samt hvorledes man bør forholde sig til spørgsmålet om ligestilling. Årsagen til, at netop denne debat genaktualiseres skyldes, at der ved årtusindeskiftet sker en mere eller mindre komplet formel ligestilling mellem kønnene – med andre ord er mænd og kvinder på dette tidspunkt stillet lige for loven, og har skam også været det i en rum tid forinden årtusindeskiftet. Ligestillingsloven gik i al sin enkelhed ud på, at ligestilling skulle indgå som et vurderingsparameter på lig fod med f.eks. økonomiske overvejelser, f.eks. ved jobansættelser. Essencen af ligestillingsloven er derfor en ambition om at opnå, ikke blot formel lighed, men også lighed i andre sociale sammenhænge.
I maj 2000 bliver en ny ligestillingslov vedtaget i folketinget og kommer i en bredere samfundsfaglig kontekst til at fremstå som et symbol på den formelle ligestilling der er blevet etableret mænd og kvinder imellem. Dette eksemplificeres i den af 25. maj 2000 udgivne artikel ”Fremtiden og kønnet” hvori udgangspunktet netop er førnævnte ligestillingslov. Artiklen tager udgangspunkt i erkendelsen af, at mænd og kvinder langt om længe er formelt ligestillede, men går videre til at sætte spørgsmålstegn ved hvorvidt denne formelle ligestilling er tilstrækkelig, eller om der også eksisterer indirekte uligheder som endnu ikke er blevet amelioreret. Med andre ord er vinklen med artiklen en form for beskrivelse af status quo af den nugældende ligestilling, såvel som en bearbejdning af hvorvidt der kan gøres mere på andre områder.
Det er gratis at oprette en konto