1 / 4 sider - klik for at bladre

Vandets kredsløb og vandløbets økosystem

  • Biologi
  • 1.g el. lign.
  • 4 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Vandets kredsløb og vandløbets økosystem er en biologi-opgave fra 2020 til 1.g el. lign.. Fylder 4 sider (478 ord, ca. 2 min. læsning) og blev publiceret 3. februar 2021.

Denne opgave redegør for vandets kredsløb og beskriver strømforhold i åer, herunder hvordan de skaber forskellige levesteder. Den gennemgår vandløbet som økosystem med fokus på bevoksning, dyreliv og iltmængde i forskellige zoner. Opgaven forklarer også døgnvariationer i iltindhold og deres påvirkning på dyre- og planteliv.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Opgaven besvarer flere biologiske spørgsmål om vandets kredsløb og vandløbets økologi. Den er struktureret som Q&A med relevante forklaringer og kan give god inspiration.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
10
Fuldstændighed
10
  • abiotiske faktorer
  • biotiske faktorer
  • dyreliv
  • ferskvand
  • fotosyntese
  • iltindhold
  • strømforhold
  • vandets kredsløb
  • vandløb
  • økosystem

Beskriv og forklar vandets kredsløb (figur 174 nedenfor)

Dampen fra luften samles i skyerne, hvorefter der opstår nedbør. Nedbør gør søer dybere og vandet siver ned afhængigt af, hvor tæt stenene sidder mellem hinanden. Der går cirka 30-40 år, før vandet er sivet ned til grundvandet. Når vandet er sivet helt ned, bliver grundvandet pumpet op af husstande. Spildevandet renses og ledes til havet igen.

Opgave 2: Strømforhold i en å

Navngiv på figuren de forskellige steder i åen der opstår på grund af forskelle i strømforhold. Beskriv kort de forskelle i levestederne (abiotiske og biotiske) der opstår på grund af strømforholdene (se figur 181 ovenfor)

Der skabes forskellige nicher grundet dyrenes tilpasning til strømmen i åen. Strømmen flytter ler og sand andre steder hen, og strømmen er derfor grundlaget for en sedimentets opbygning. Ved svag strøm er der mudderbund, mens der ved stærk strøm er sten og grus (da sten og grus er lettere at bære for strømmen). Døgnfluens larve er eksempelvis tilpasset de stærkere strømme (biotisk faktor). Den har stærke kløer, er strømlinet og står på strakte ben, hvilket gør, at gællerne på ryggen holdes oppe af den stærke strøm. Strømmen har også den fordel, at den er selvrensende. Stærk strøm: strygSvag strøm: hølGrønne klat: aflejring med grødehøl

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver