Analyse af Naja Marie Aidts novelle 'Ond i sulet'

Novellen ”ond i sulet” er skrevet af forfatteren Naja Marie Aidt fra novellesamlingen Vandmærket (1993). Novellen handler om to søstre der bor med deres mor og hendes nye mand. I denne novelle er der fokus på storesøsteren, som både er novellens hovedpersonen og fortæller. Hele novellen er skrevet i første person, hvilket betyder at vi ser tingene fra storesøsterens synsvinkel. Undervejs som tiden går, følger man udviklingen af de to søstres forhold. I novellen ser storesøsteren tilbage pa? sin opvækst, og hendes fokus er centreret omkring hendes ustyrlige angst for at være alene. Novellen giver dermed et indblik i, hvordan angst kan være forbundet med en magtesløshed. Og om hvordan det får én til at begå handlinger, der kan virke uretfærdige eller ligefrem ondskabsfulde over for andre mennesker.

Novellen starter ud in medias res. ” Først sov vi i køjeseng, kan du huske det?” (s. 1 l. 1-2). Vi kommer altså lige ind i handlingen, og kan allerede her mærke, at der er noget mystisk på spil. Vi bliver sat lige ned i historien, da vi ikke får noget af vide om personerne, tiden, stedet eller konflikten. Novellen har bagudsyn, det vil sige at fortælleren, ser tilbage og fortæller om det der tidligere er sket. Jegfortælleren i novellen er meget beskrivende. Det er blandt andet omgivelserne, handlingerne og hændelserne der bliver beskrevet. Novellen strækker sig over nogle år. Dette ses ved, at man følger de to søstre, hvor de starter med at være små, og bliver med tiden ældre og mere modne. “Jeg begyndte at male mig om øjnene, og gå til fester og tage brusebad fem gange om dagen” (s.3 l.33-34) Ud fra dette får vi indtrykket af hovedpersonen som en ung kvinde der ser tilbage til i starten af sine teenageår. I forhold til den indre komposition, ligner det et brev som storesøsteren har skrevet til lillesøsteren, hvor hun fortæller om deres barndom. Novellen bliver fortalt som et flashback, men den er stadig kronologisk opbygget. ”For du ved jo godt at jeg har kolde hænder, det har jeg også den dag i dag”. (s.2 l.16-17) Ud fra dette får vi af vide og på en måde bekræftet at det er fortid novellen handler om. Hele novellen er en slags personlig besked eller dagbog. Storesøsteren har brug for at komme ud med hendes problemer og følelser, i håb om at Helene måske en dag vil læse brevet eller dagbogen, og forstå hvorfor hovedpersonen opførte sig, som hun gjorde.