De resterende to tredjedele, absorberes af atmosfæren (20%) og jordens overflade (49%). I atmosfæren er det primært ozon, partikler, CO2 og vand, der absorberer solindstrålingen. På jordens overflade optages solindstrålingen af mørke overflader, hvilket vil sige jord, hav, asfalt og mørke hustage mm.
Den indstråling, der absorberes, omdannes til infrarød stråling, altså varmestråling. Atmosfæren og jordens overflade slipper altså af med energien ved at udstråle varme. Jordens overflade udsender varmestråling op i atmosfæren. En del af denne stråling forsvinder ud i universet (12%), men størstedelen adsorberes af atmosfæren (102%). Atmosfæren udsender varmestråling i alle retninger. Det betyder, at atmosfæren sender stråling både ud i universet (57%) og tilbage mod jorden (95%). Skyer og gasser virker altså som et isolerende lag, der reflekterer varmestrålerne og derved opvarmer atmosfæren.
Der er yderligere to pile i skemaet: Fordampning, som fører 23% varmestråling fra overfladen op i atmosfæren, hvor den afgives som fortætningsvarme. Den anden leder varme (7%) fra overfladen op i atmosfæren via termisk aktivitet.
Drivhuseffekten
Varmestrålingen, der reflekteres fra atmosfæren, gør, at jorden opvarmes med omkring 33 ?C . Uden denne effekt ville overfladetemperaturen have en gennemsnitstemperatur på ca. -18 ?C.
Ved tilførsel af menneskeskabte drivhusgasser rykkes balancen mellem indgående og udgående stråling mod højere temperaturer.
Det er gratis at oprette en konto