Klimaet er de gennemsnitlige fysiske vejrforhold i atmosfæren som temperatur, nedbør fugtighed, lufttryk m.m. målt i et bestemt område over en længere periode. Klimaet ændres over hele Jorden på grund af både naturlige og menneskeskabte årsager. Et voldsommere vejr og temperaturstigninger er nogle af de menneskeskabte klimaforandringer. Jordens klima er blevet varmere siden 1800-tallet, og stigningen har især været markant fra omkring 1950. Langt de fleste klimaforskere er enige om, at temperaturstigningen først og fremmest skyldes menneskets udledning af drivhusgasser.
Hvad består klimaforandringerne af?
Når man taler om klimaforandringer, skelner man typisk mellem to former:
· de direkte klimaforandringer, som påvirker klima og miljø
· de indirekte klimaforandringer, som handler om, hvordan de direkte klimaforandringer påvirker dyr og os mennesker.Klimaforandringerne forårsaget af den globale opvarmning består ikke kun i højere temperaturer; de højere temperaturer sætter en dominoeffekt af konsekvenser i gang, som har betydning overalt på jordkloden. Ændringer af klimaet påvirker vandstanden i verdenshavene, mængden af regn, iltniveauet i luften, mængden af ferskvand til rådighed for klodens befolkning, og de får polerne til at smelte, skaber ekstremt vejr, og naturkatastrofer så som tørke, hedebølger, cykloner og oversvømmelser, truer sårbart dyre- og planteliv og påvirker mennesker verden over.
Hvad er drivhusgasser?
Det er gratis at oprette en konto