Vi har været meget udsat og overset i disse tider. Vi er blevet ramt rigtig hårdt på det sociale plan af Coronakrisen. Hvilket jeg synes er rigtig ærligt og trist.
I staten synes jeg det var fedt, at jeg ikke skulle i skole, og at eksamen var aflyst, for så kunne jeg sove længe og se Netflix. Men efter et par uger begyndte min mening af ændre sig, og jeg fandt ud af hvad der var af konsekvenser. Og nu prøver jeg bare at holde, ud så længe det vare.
Jeg mister selv som fx sidste skoledag og ikke mindst den sidste tid med min klasse, efter sommerferien er det ikke sikkert jeg ser dem alle igen, så det er rigtig ærligt at jeg mister så mange måneder af mit sidste skoleår.
Udover det, går det også rigtig meget ud over min sport. Det er mit sidste år som det man kalder ponyrytter, og alle stævner er aflyst Det det synes jeg er ekstremt uretfærdigt og træls og den tid får man aldrig nogensinde tilbage. Jeg skulle have været til stævne på Rømø og springe på standen om ikke så længe, og det havde jeg glædet mig meget til, men nu er det bare aflyst.
Det er gratis at oprette en konto