I 15 pct. af drabene ses hævn at være et motiv. Hævn kan både angå en oplevet uretfærdighed mod gerningsmanden selv eller mod en person, som gerningsmanden holder af.
At begære hævn er ikke ualmindeligt, og ifølge Justitsministeriets undersøgelse af drab i Danmark, er hævn et af de motiver der hyppigst gør sig gældende, når et mord bliver begået. Dette urinstinkt hos mennesker figurerer som et psykologisk tema i Jussi Adler-Olsens krimithriller ”Kvinden i buret”, hvor gerningsmandens hævntørst danner motiv for forbrydelsens sadistiske plot; at holde den unge folketingspolitiker Merete Lynggaard indespærret i et trykkammer hvor trykket langsomt øges, for senere at ende hendes liv ved igen at sænke det hastigt. Krimien indledes med en prolog som skildrer dette makabre plot, og afbilder kvindens desperate situation samt forsøg på at slippe væk. Hun krattede fingerspidserne til blods på de glatte vægge og bankede knytnæverne mod de tykke ruder, til hun ikke længere kunne mærke sine hænder. (s. 7, ll. 1-3). Introduktionen til Meretes isolering i trykkammeret starter in medias res, hvilket opbygger suspense i takt med at spørgsmålene hober sig op; hvor befinder hun sig, hvordan er hun endt der, hvem holder hende indespærret og hvorfor? Læseren efterlades nysgerrig, hvilket er et centralt element i krimigenren, eftersom et læserbegær efter forklaringer er afgørende for krimiens spændingseffekt.
Det er gratis at oprette en konto