Sus er en 19årig pige, der brænder inde med masse vrede. Hun har i sinde at dræbe sin far, som nærmere betegnes som et monster i hendes øjne. Hun træner sig op ved at udfordre sig selv, inden han kommer ud af fængslet, men der er det ved det, at når hun sætter sig for en udfordring, kan intet stoppe hende, men hvor langt er hun villig til at gå? Og går hun for langt?
Min holdning:
Jeg syntes, at den var en okay, men også meget langtrukket. Der var så mange tanker oppe i Sus hoved, som jeg ikke kunne relatere til, så det blev lidt urealistisk for mig. Det plejer ellers at være min genre, men ”SUS” fangede mig aldrig. Der var også alt for mange irrelevante mennesker med i den, som bare komplicerede mere, end de gavnede.
Bogen er fængende pga. bagsiden af bogen, hvor der stod, at hun gerne ville dræbe sin far, som jo virker ret bizart taget i betrækning, men det skuffede mig, at hun kun trænede sig op til det. Bogen var også fængende hver gang inden hun gennemførte sine udfordringer, der vågnede man ligesom op igen.
Jeg syntes også, at man blev påført en masse unødvendig negativitet, når man åbnede bogen fx når Sus siger: Hun er tæt på at falde over støvlerne i entréen. Fucking skide lortestøvler. - Der bliver man allerede på første side introduceret til hendes smittende sure sindstilstand.
Det er gratis at oprette en konto