En magnet kan have flere forskellige former og farver. Den kan være permanent, men man kan lave en elektromagnet som ikke er en permanent magnet. Den mest kendte magnet, og den man for det meste også bruger i fysik er en stangmagnet. Den har farverne hvid og rød. Enhver magnet består af en nordpol (den røde ende på stangmagneter), og en sydpol (den hvide ende på stangmagneter). Der er både en geografisk syd- og nordpol. Den geografiske nordpol peger mod Grønland mens den geografiske sydpol ligger mod Antarktis. Man bruger magnetjernsten (en stenart der indeholder jernoxid) til at lave et kompas. Hvis man forestiller sig at der ligger en stangmagnet inde i jorden, fungere det som et kompas. Og ligesom et kompas ville vise til Canada (den magnetiske sydpol), hælder jordens stangmagnet hen mod Canada, dvs. den ligger lidt til venstre for den geografiske sydpol som er Grækenland. Dette kaldes misvisningen. Misvisningen er det kompasset viser forkert (i forhold til den geografiske sydpol). Misvisningen bliver større jo højere mod nord man kommer. Der ligger nogle feltlinjer omkring en magnet som går fra nord til syd, mens den inden i magneten går fra syd til nordpol.
Jorden har også et magnetfelt. En frit ophængt magnet indstiller sig i retningen nord-syd på grund af jordens magnetfelt. Jordens magnetfelt minder meget om en stangmagnets feltlinjer, der går i mellem magnetens nordpol og sydpol. Jordens magnetfelt virker som et skjold mod ladene partikler fra rummet. Skjoldet gør at de ikke kommer ind i atmosfæren. Kun omkring polerne hvor magnetfelterne går næsten lodset kan partiklerne komme ind i atmosfæren (se pil på tegning), hvor de ionisere luften og som skaber det flotte lys over himlen som vi nogle gange er heldige at kunne se, nemlig nordlys.
Det er gratis at oprette en konto