Er Pernille Skippers tale et sølle råb om hjælp, eller er det i virkeligheden er stor fuckfinger til DF og Danmarks racister?
I denne kronik, deler Pernille Skipper vandende, ved at tale om det at være dansk, Skipper argumentere for sine synspunkter gennem forskellige strategier. Hun argumenterer for, at DF’s version af danskhed, er den grundlæggende modsætning til de danske, demokratiske værdier og principper. Et af debattens mest væsentlige sproglige virkemidler i indlægget er antitese KILDE, da Skipper formår at opstille teksten således der sker stor kontrast mellem det firkantede syn på danskhed, som hun mener DF står inde for, og hendes eget overskudsagtige, mangfoldige syn.
Debatten er en kritik af Dansk folkeparti, som efter Skippers mening efterhånden har taget patent på ordet ”Danskhed”, som nu betyder firkantet og traditionel kultur, som ikke gør plads til de folk og folkefærd der er anderledes.
Skipper fortæller nemlig at det til dels lykkedes for DF at skabe en forbindelse mellem Danmarks nationale symboler og deres parti og dets firkantede opfattelse af danskhed: ”De seneste årtier har Dansk Folkeparti skridt efter skridt forsøgt at overtage Dannebrog og som et andet reklamebureau forsøgt at associere dansk nationalfølelse med netop deres parti. Parties logo er svøbt i et dannebrog. Partiet bruger danske flag på plakater… Målet er selvfølgelig, at de vil kobles til at, der er dansk, hjemligt og trygt.” (L. 1-14).
Det er gratis at oprette en konto