Kære dagbog I dag blev jeg vækket af den stærke lugt af pis og lort, det er mørkt og varmt nede i bunden af det store slaveskib, men ikke ret meget længere. Vi ankommer til øen, og får endelig lov til at komme ude i den frie luft, efter at have været spærret inde i næsten 2 måneder. Luften er dejlig og vinden i mit beskidte hår er en helt ny følelse.
Vi bliver straks ført hen til der hvor vi skulle slide, sandet brænder mine tæer men det er dejlig blødt. og så bliver vi ellers bare sat igang med at arbejde. Jeg bliver sat på at skulle passe de hvide børn. Jeg skal passe en lille pige på 4 og en dreng på 9, deres hus er meget stort og hvidt, de har rigtig mange værelser og en stor have.
De to børn kigger meget mærkeligt på mig og er meget generte, Men efter der er gået et par timer er de nu ellers meget søde, pigen hedder Amanda og drengen hedder Felix.
Senere på aftenen kommer deres far Knud hjem og han er ikke særlig sød, han er en høj hvid mand, lyst hår og ikke særlig snaksalig. han snakker ned til mig, men jeg regner ikke med andet. Jeg går op på loftet hvor jeg skal sove, der lugter af mug og der er mange myg. Støvet flyver rundt over det hele og kriller i næsen. Jeg vågnede igen om natten ved lyden af et skrig men turde ikke at gå ned og se hvad det var, så jeg gik i seng igen.
Det er gratis at oprette en konto