Den første søjle er trosbekendelsen. Den hedder Shahada. Det er en måde at sige, at man tror på islam – man bekender sin tro. Det minder om, når kristne siger trosbekendelsen. Når der kaldes til fredagsbøn fra moskeerne, er trosbekendelsen en del heraf. Det kan man blandet andet høre i videoen om Ammar og Mohammad.
2. Salat
Den anden søjle er de daglige bønner. De hedder Salat.
I islam er der fem bønner hver dag. Det er disse bønner, som Shahed siger, hun vil bede, når hun ikke går i skole længere. Inden man beder, skal man vaske sig, ligesom Ammar og Mohammad gør, inden de skal i moskeen til fredagsbøn. Kvinder og mænd beder ofte hver for sig. Nogle moskeer har forskellige rum til mænd og kvinder. Andre steder beder kvinderne hjemme, mens mændene går i moske. Det er derfor, onklen følges med Ammar og Mohammad til moskeen, og tanten bliver hjemme sammen med pigerne.
3. Zakat
Den tredje søjle er at betale en del af sine penge til gode formål. Det hedder Zakat. Det skal være overskuddet af de penge man har.
4. Sawm
Den fjerde søjle er at faste under ramadanen. Det hedder Sawm. Ramadanen er en måned i den islamiske kalender. Den islamiske kalender følger månen, derfor ligger ramadanen på et nyt tidspunkt hvert år. Under ramadanen spiser man ikke fra solopgang til solnedgang. Man må kun spise, når det er mørkt. Det gør Shahed. Hun siger, at hun oplever på sin egen krop, hvordan det er at mangle noget, når hun faster.
Det er gratis at oprette en konto