Ifølge Danmarks radio var der halvanden million danskere, der satte tid af deres begivenhedsrige aften for at se nytårstalen med deres nærmeste, men hvorfor ser man overhovedet nytårstalen, har den en tro relevans for den halvanden million, som så med? Eller ser familierne i den danske stue nytårstalen af traditionen tro?
Christina Rittig Falkberg skriver, at denne form for lejlighedstale blandt mange sætter fællesskabets værdier i centrum. Hun skriver her i blogindlæggets uddrag, at vi bruger lejligheden til at fortælle om gode og mindre gode ting. Vi bruger lejligheden til at hylde, og hvad vi altså skal tage afstand fra. Passer nytårstalerne som vi ser, og hører ind i billedet som Christina Rittig Falkberg tegner? Er det mon derfor, at der er så mange danskere som ser med?
Ifølge Danmarks radio var der næsten en halvanden million danskere, som så med i stuerne den 31. december 2018, da H.M Dronningens nytårstale rullede hen over skærmene, klokken 18:00. Vores Majestæt italesætter året der gik, og har til formål at samle den danske befolkning om de fælles værdier, der er. Dette fortæller den rådgivende retoriker, Jesper Troels Jensen, i blogindlægget.
Hendes Majestæt starter nytårstalen positivt ud. For eksempel fortæller hun om driften, og den økonomiske vækst. Hvilket kan fylde glæde i mange borgere, da man ellers kunne side tilbage med en følelse af tomhed. De sidste timer af året kan være præget af sørgmodighed, fordi man skifter fra en tid til anden, og at man ikke vil slippe minderne, der bevæger sig længere væk, jo tættere man kommer på det nye år. Hun giver derfor i stedet en følelse af mod, og håb. Denne positive indstilling som hendes majestæt udtrykker i hendes tale, bekræfter modtageren om, hvilken rolle dronningen har i et land som Danmark.
Det er gratis at oprette en konto