Jeg tror, at vi alle sammen, i hvert fald til en vis grad, kender til følelsen at være udenfor eller anderledes. Man bruger en stor del af sit liv på at holde sig selv op imod andre, og min fornemmelse er, at vi som oftest forsøger at spejle os i dem omkring os og prøve på at passe ind. Prøver på at være så meget lig de andre, at vi passer ind i fællesskabet. Det er vigtigt at være en del af et fællesskab og de fleste mennesker har bestemt ikke lyst til at være udenfor fællesskabet. Hvis man er udenfor fællesskabet, bliver man betragtet som en enspænder, og det er ikke et positivt ladet ord.
Vi bliver trænet i at begå os i fællesskabet lige fra vi er helt små, hvor vi bliver sat i vuggestuer og børnehaver, og der skal lære at være sammen med andre. Det fortsætter op gennem skoletiden og for langt de flestes vedkommende også ind i deres voksne arbejdsliv, så det at være inde i et fællesskab, være en “insider” er noget de fleste stræber efter. Vi vil bare gerne være ligesom alle de andre.
Men det er ikke alle, der er med i et fællesskab. Vi kender alle nogen, der skiller sig ud. En vi ikke helt forstår. En der står alene. En der bare er anderledes. Det kan opirre vores nysgerrighed eller i andre tilfælde vores angst for at ende samme sted. Oftest har vi svært ved at forstå personen og det gør mange utrygge.
Det er gratis at oprette en konto