Lav en grundig gennemgang af figur 3.3 på s. 66 og diskuter hvad der er det væsentligste i denne model.
Der findes tre forskellige kredsløb 1. Kort kredsløb 2. Langt kredsløb 3. Længste kredsløb.
1. Kort Kredsløb: Ved fordampning stiger vanddampen til vejrs. Vandet frigives igen ved fortætning og falder som nedbør. Hvis fortætning foregår umiddelbart efter fordampning, og nedbøren falder over havet, taler man om et kort kredsløb.
2. Et langt kredsløb har man når vestenvinden fører den overskydende vanddamp ind over Danmark hvor den fortættes og giver nedbør. Da den dominerende vindretning i danmark er vestenvinden, falder der mest nedbør i Jylland og mindre nedbør i den østlige del af landet
3. Det længste kredsløb opstår i de dele af verdenen hvor nedbøren falder som sne, og hvor der kun er en kortvarig sæsonbetinget afsmeltning der kan føre vandet tilbage til havet
Fordampning
Vand fordamper, hvis der er varme tilstede ved vandet. Der sker hele tiden en fordampning fra vores søer, åer og have. Jo højere temperaturen er, jo mere vand fordamper. Fordampning sker også fra planternes blade og der er hele tiden vanddampe i luften.
Fortætning
Når vandet fordamper stiger vanddampen op i luften. Jo højere vanddampene kommer op, jo koldere bliver det i luften. Når luften bliver tilstrækkelig kold, fortætter vanddampene og danner skyer. I skyerne bliver de små vandpartikler til dråber og iskrystaller, som kan sætte sig sammen til større grupper. Når dråberne og krystallerne bliver til større grupper, bliver de på et tidspunkt så tunge, at luften ikke kan bære dem, og der dannes nedbør. Nedbør kan være både regn, slud og sne. Nedbøren indgår på forskellig måde i vandets kredsløb. Nedbøren fordamper igen fra jord eller vandoverflader, løber på jorden tilbage til vandløb, søer og have, bliver optaget af planterne eller siver ned i jorden.
Det er gratis at oprette en konto