Analyse af Adam Oehlenschlägers 'Der er et Yndigt Land'

Den danske nationalmelodi, "Der er et Yndigt Land", er skrevet af Adam Oehlenschläger (1779-1850) under titlen "Fædrelands-Sang" i 1819. Oplevelsen af økonomisk og moralsk sammenbrud i 1800-tallets første par årtier danner baggrund for nationalromantikken i Danmark, og sangen er et eksempel på den voksende nationale identitetsforståelse i den nationalromantiske digtning. Sangen illustrerer, hvordan beskrivelser af den danske natur, historie og befolkning erstatter tidligere perioders digtning om heltedyder og kongeidealer som f.eks udtrykt i Johannes Ewalds royale nationalmelodi "Kong Christian Stod ved Højen Mast" fra 1779.

Den nye danske nationalstat er således centrum i Oehlenschlägers sang, mens det i Ewalds er den samlende, enevældige konge. Oehlenschläger fik sit gennembrud på den danske litterære scene i 1802 med "Guldhornene", et digt, der også markerer romantikkens gennembrud i dansk litteratur. Centralt for romantikken var kærligheden, historien og naturen samt organismetanken: ideen om, at en større sammenhæng gennemstrømmede hele universet, og at denne sammenhæng især åbenbarede sig for kunstnere, der ikke var styret af fornuft, men af følelser og fantasi.