Jalousi

I det sidste stykke tid var Sylvester begyndt at blive mere og mere optaget af sit udseende. Han havde altid hadet sin højde, men nu betød det en lille smule mere. Sylvester havde altid en tanke om, de andre snakkede om ham bag hans ryg, på grund af hans højde, Eller kunne de bedre lide Simon, fordi han mindede helt vildt meget om en fra tv'et? Der skulle ikke meget til at Sylvester blev irriteret over Simon, men han havde svært ved at indrømme, at han var jaloux, i hvert fald overfor andre, men hjemme foran spejlet stod han altid og sammenlignede sig med Simon. De tanker der løb igennem Sylvesters hoved var: "Hvorfor er min muskler så små i forholdet til Simons? Simon har skide store muskler! Hvorfor har jeg ikke sådan nogen? Så kunne jeg åbne alle syltetøjsglassene i verden!" Sylvester kiggede op på uret på sit værelse, som igen var gået i stå. Det hang for højt oppe så han ikke kunne skifte batterierne. Tankerne løber igen rundt i hovedet på ham "Simon ville sikkert kunne nå derop! Pigerne kan bedre lide Simon, fordi han er høj! Jeg er bare en dværg". Jo mere han tænker over det, jo bedre er Simon end ham, og mere jaloux bliver han. Han hader ham! Simon er så dum som en dør! Hvad er det, som er så godt ved ham? Udover hans store muskler. Sylvester lagde sig ned i sengen, lukkede sine øjne, og gjorde sit bedste for at tænke på noget positivt. Det eneste der kørte oppe i hovedet på ham, er hvor meget bedre Simon er end ham. Udover i skolen! I skolen er Sylvester jo den bedste, der er ingen som kan slå ham! Tankerne forsvinder ud af hovedet på ham, langsommere og langsommere. Til sidst falder han i søvn.