Analyse af kortfilmen 'Pin up' af Mats Olof Olsson

  • Dansk
  • 1.g el. lign.
  • Afleveret til 10
  • 3 sider PDF

Analyse af kortfilmen 'Pin up' af Mats Olof Olsson er en dansk-opgave til 1.g el. lign., afleveret til karakteren 10. Fylder 3 sider (1.431 ord, ca. 6 min. læsning) og blev 28. juni 2026.

Analyse af Mats Olof Olssons svenske kortfilm 'Pin up' fra 1995. Opgaven redegør for filmens komposition med berettermodellen og karakteriserer hovedpersonerne Fatty og Berit. Den diskuterer temaer som pubertet, mandlig identitet, fantasi over realitet og symbolik, herunder Freuds personlighedsmodel.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid analyse af kortfilmen 'Pin up' med brug af berettermodellen, Freuds personlighedsmodel og symbolik. Giver god indsigt i temaer om pubertet og fantasi vs. virkelighed.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • berettermodel
  • fantasi og virkelighed
  • freuds personlighedsmodel
  • kortfilm
  • kønsroller
  • mandlig identitet
  • mats olof olsson
  • pin up
  • pubertet
  • symbolik

Når en dreng skal gå fra, at være et barn til en voksen mand, forestille de sig ting, som ikke altid hænger sammen med realiteten. Der går oftest konkurrence i tingene, og de vil sammenligne og være den første til alt. Nogle gange pynter de måske endda på sandheden, for netop at være bedre end de andre drenge. Det kan derfor være svært at skelne mellem fantasi og virkelighed, hvilket i kortfilmen ”pin up” bliver beskrevet rigtig godt. Pin up er en svensk kortfilm, fra 1995, instrueret af Mats Olof Olsson.

Korfilmen starter i in medias res, da vi bliver præsenteret for ”konflikten” nærmest fra start af, ved at hovedpersonen fortæller ”jeg havde aldrig set en kvinde nøgen”. Pin up foregår i kronologisk rækkefølge, over et par timer, dog har vi et spring til sidst i filmen, hvor der måske er gået et par dage, hvis ikke en hel uge. Historien er et flashback, der bliver fortalt af hovedpersonen Fatty. Det kan vi se, da historien bliver fortalt i datid. Man kan tolke handlingsforløbet som opbrudt, da man til sidst for fornemmelsen af at hele historien er fortalt af Fatty, mens han sidder oppe af træet til sidst. Dog er der stadig kun en konflikt, som er et af genretrækkene for en kortfilm. Filmens komposition minder meget om en spillefilms, og man kan derfor sætte kortfilmen ind i berettermodellen, hvor de vigtigste punkter for denne kortfilm er: Præsentation, point of no return, konfliktoptrapning og til sidst klimaks. Præsentationen får vi da Fatty begynder at tale voice-over over filmen, fra 0:07 ”Jeg vidste ikke om jeg troede på gud…” til 0:32, hvor voice-overen slutter og vi hører reallyd i form af drengenes stemmer, her begynder selve handlingen. Point of no return har vi, da Fatty går op og banker på kvindens dør, og hun åbner den. I det kvinden åbner døren, er der ingen vej tilbage, og Fatty er nød til at snakke med hende. Herefter har vi konkliktoptraningen, inde i kvindens lejlighed, hvor hun siger flere ting der leder tilbage til plakaten. F.eks. da hun 3:19 minutter inden i filmen, tager kameraret op, og spørger drengen: ”Kan du lide at fotografere? Vil du se nogle billeder?”. Her tænker drengen med det samme på plakaten, og bliver nærmest mundlam. Til sidst har vi klimaks, som er da alle drengene sidder i kvindens sofa. Omkring 5:30, spørger den ældste dreng Hästen, om kvinden Berit har lyst til at spille guitar for drengene. Det vil hun selvfølgelige gerne, men hun siger ”Men så må i vente, mens jeg gør mig i stand. Når jeg spiller guitar plejer jeg ikke at være klædt sådan”. Her regner alle drengene med at hun vil komme ud nøgen, som de havde set kvinden på plakaten. Klimakset er derfor, da hun kommer ud af døren. Alle drengene er så spændte på at se hende, og det kulminere ved at hun kommer ud i en form for kirkelig dragt.

Få adgang til denne og 97.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Lignende opgaver