Blodet transporteres i blodårerne, der er overalt kroppen. De mindste blodårer hedder kapillærer.
Der er to andre blodårer: arterier og vener. Arterierne og pulsårerne er de blodårer der fører blodet fra hjertet til kapillærerne. Venerne er de blodårer der fører blodet den anden vej, fra kapillærerne til hjertet. Derfor er der ikke så meget ilt i venerne, mens det blod der er i arterierne har meget ilt i sig.
Hjertet er en stor muskel med fire rum, som kaldes hjertekamrene. De to hjertekamre i venstre side af hjertet er adskilt fra de to hjertekamre i højre side. Det er fordi, at den højre og den venstre hjertehalvdel giver blod til to forskellige kredsløb: lungekredsløbet (hvor blodet får ilt) og system-kredsløbet (resten af kroppen, hvor ilten bruges).
Blodets vej gennem hjertet og kredsløbet sker sådan her: Når blodet kommer fra lungerne, kommer det ind i venstre hjertehalvdel, som pumper det videre ud i kroppen og til cellerne. Så vender blodet tilbage til højre hjertehalvdel, som sender det videre til lungerne. Kredsløbet er lidt som et ottetal: hjertet sidder der, hvor linjerne krydser hinanden, lungerne i toppen og resten af kroppen er bunden.
I hver hjertehalvdel er der to hjertekamre: forkammeret og hovedkammeret. Forkammeret trækker sig sammen lidt før hovedkammeret. Det betyder, at blodet først bevæger sig fra forkammeret til hovedkammeret, og bagefter fra hovedkammeret ud i arterien. Hvis hjertet trak sig sammen på samme tid, ville de to kamre modarbejde hinanden. Og så ville blodet ikke kunne komme fra forkammeret til hovedkammeret.
Det er gratis at oprette en konto