Jeg sidder endnu engang med min telefon i hånden og tænker over det store spørgsmål ”snapchat, Facebook eller instagram?” Jeg vælger Facebook igen, og opdatere min startside, i håb om at der er kommet noget nyt op siden sidst. Men da det ikke er længe siden jeg opdaterede den sidst, er der ikke meget nyt, udover et par reklamer og få opslag i totalt ligegyldige grupper. Jeg scroller lidt, og længere nede er der en artikel. ”Tine Maries telefon for sjælden ro” er titlen, skrevet med store bogstaver. På daværende tidspunkt scrollede jeg selvfølgelig bare videre, få det lød da ikke særlig spænende. Men tanken rammer mig alligevel senere, titlen kunne sagtens have passet på mig selv og nok også de fleste andre unge. Vi lever i en tid hvor vi ville være fortabte uden telefonen, den kan jo alt! Og grunden til vores afhængighed er simpel, vores frygt er at gå glip af noget, og det ville da også være en katastrofe hvis det gik vores næse forbi, at Line og Emma er i fitness eller Jonas har fået helt nye sneakers.
En notifikation fra Snapchat lyser op fra skærmen og jeg skifter på rekordtid om fra Facebook til Snapchat. Jeg har fået et par snaps af nogle venner, og det er selvfølgelig vigtigt at svare, og så hurtigst muligt. Men hvorfor? Man for jo bare et ligegyldigt billede. Men hvis man skal holde kontakten med sine venner, er den uskrevne regel altså at man skal være på Snapchat - ellers er det næsten umuligt. Det mest ironiske er at vi bruger vores telefon til at være sociale ”sammen”, men når vi sidder med den i hånden, er det der hvor vi er mest antisociale.
Det er gratis at oprette en konto