Det kan virke provokerende når vi taler med én, og vi ikke føler vedkommende forstår. Der findes utallige måder at kommunikere på, og tit er det svært at føre en ordentlig samtale med en anden, når man ikke er på lige fod. Det sker ofte at der opstår misforståelser mellem de forskellige generationer når det kommer til moderne teknologi, hvilket er det dilemma Ove står i, i uddraget fra Romanen En mand der hedder Ove, skrevet af Frederik Backmann i 2014.
I uddraget hører vi om en skeptisk mand ved navn Ove, der meget gerne vil købe sig en såkaldt datamat. Vi får fra start et godt indtryk af hvem han er som person, og at han ikke er så skarp i forhold til elektronik. Ove begiver sig hen til en elektronik forretning, hvor han starter kommunikation med en ekspedient. Ekspedienten bliver hurtigt klar over at det ikke bliver så let at betjene Ove, samtidig med at Ove bliver mere og mere irriteret. Det ender med at ekspedienten må få en kollega til at tage over, da han ikke magter længere.
Da man først i uddraget danner sig et indtryk af Ove, får man hurtigt en fornemmelse af hvor galt det vil komme til at gå. Da Ove er kommet ind i forretningen, er det tydeligt, at han ikke har forståelse for hverken værdien eller funktionen af de forskellige produkter. Det viser sig da Ove står med en IPad i hånden: ”Ove betragter æsken som om den er en uhyre upålidelig type æske. Som om æsken kører Vespa og har joggingbukser på og lige har kaldt Ove for ”makker” og dernæst forsøgt at sælge ham et ur.”. (Backman: En mand der hedder Ove, 2014, s. 8). Her er der brugt besjæling, der i høj grad understeger Oves forhold til elektronik, hvilket kommer til at have en vigtig betydning for samtalen med ekspedienten.
Det er gratis at oprette en konto