Denne Novelle omhandler Katrine som er på rute som sundhedshjælper. Hun har overtaget en rute for medarbejderen Susanne, der ikke har givet lyd fra sig siden sin sidste vagt. Katrine besøger det sidste hus på ruten, som er ved Karl Bakkesen. Han byder hende ind i huset, der er pyntet op med et veldækket bord. Katrine begynder at tænke på hendes kæreste Nikolaj. Ved middagsbordet sidder Bakkesen og spiser det behårede kød. Derefter fører Karl Bakkesen hende ind i et rum fyldt med Biller i glas, han sammenligner billerne med samvittigheden, han forærer hende derefter et glas. Bakkesen begår selvmord foran Katrine, men hun er ignorant. Hun kører væk, og smider glasset med billerne ud.
Det grundlæggende tema i denne novelle af Charlotte Weitze ligger mellem det eventyrlige og hverdagslivet. Novellen er skrevet i det moderne kunsteventyr, hvor hovedpersonen er hjemmehjælperen Katrine som skulle forstille sig at komme ud til en ganske normal ældre herrer, men vender tilbage med en masse uventede oplevelser. Temaet i denne novelle er en samvittigheds prøve for Katrine, mellem kæresten Nikolaj og den ældre herre Karl Bakkesen. Katrine formår at få dårlig samvittighed, fordi Karl Bakkesen minder hende om sin kæreste Nicolaj. Katrine kan ikke forlade kæresten Nicolaj eller Karl Bakkesen, selvom hun ikke elsker dem. (S. 19, linje 206) og (S. 19, linje 281). Samvittigheden formår også at dukke op i bogtitlen ”Biller”, da det fremkommer ved at Karl Bakkesen fortæller Kathrine, at biller er ligesom samvittigheden, ” Den kravler, kryber og snager. Dit hoved er fyldt med biller. Sorte og store.” (S.20, linje 305) Kathrine er ramt af sin samvittighed. Hun har jo prøvet at forlade Nikolaj, men da hun prøvede, forsøgte han selvmord, og næste dag kunne hun ikke andet end at kysse ham igen. Hendes dårlige samvittighed forhindrer hende i at forlade ham.” Hun kysser og kysser, for ikke at se ham i øjnene. Hun prøver at sluge Nicolaj for at trylle ham væk. så han kan forsvinde helt ned i hendes mave-tarmsystem, og hun kan være alene i sin hjerne. Hendes helt egen private hjerne.” (S. 19, linje 271). Katrine så helst, at han ikke var til stede i hendes liv, dog virker det flere gange som om hun klamrer sig til håbet om at han er okay, hvis bare hun siger det til sig selv. Man kunne tro hun bliver sammen med ham, fordi hun har en dårlig samvittighed, på samme måde som hun hjælper de ældre ” Orker ikke at jage sorte edderkopper på flugt, dykke ned og op igen blandt århundreders fugtige, gulne aviser. Orker ikke at samle resterne af et liv, så det skinner” (S. 17, linje 75). Karl Bakkesen prøver at udnytte Kathrines samvittighed og tvinger hende til at blive hos ham. Det sker på badeværelset, hvor han har låst døren. ”Ønsker du at se mig dø lige for dine øjne” (S. 20, linje 335) Alligevel lykkes det hende at stå i mod. Da Karl Bakkesen dør, flygter hun ud gennem hoveddøren. Hun har overvundet sin samvittighed, noget som Susanne ikke kunne. Dette kunne være et symbol på, at det er, hvad der kunne ske for Kathrine, hvis hun ikke får slået op med Nicolaj. Susanne dør bogstaveligt, Kathrine ”dør” i overført betydning, hvis hun ikke slår op med Nicolaj. Dermed smider hun også billeglasset, som Karl Bakkesen gav hende. Glasset, der skulle symbolisere at hun forlader samvittigheden, som havde overtaget hende. (S. 20, linje 379). Dette tyder også på, at hun nu er klar til at forlade Nicolaj. (S. 20, linje 375) Synsvinklen fra novellens tekst er fortalt i 3. person ental i det fortælleren omtaler sig selv ”hun og Nicolaj” (S. 19, linje 268). Denne fortæller har en indre synsvinkel hvor vi får hovedpersonen Katrines tanker og følelser beskrevet. ”Hun har overtaget Susannes rute i dag. Ingen har set Susanne siden i går. Det ligner ikke Susanne, tænker Katrine.” (S. 17, linje 22). Novellen formår at strækker sig over en aften, dermed sagt er den meget beskrivende. Novellen forløber kronologisk fra vi møder Kathrine første gang, til vi forlader hende i slutningen af novellen. Vi bliver allerede i starten af novellen præsenteret til Katrine som er på vej hjem til Karl bakkesen. Selve kvarteret som Karl Bakkesen bor i, samt hovedpersonerne som selve novellen handler om. Vi formår at skabe os et indtryk af selve stedet, symbolikkerne samt stemningen i novellen. I uddybningen af novellen lære vi hvem Karl Bakkesen er, samt hvordan hans forhold til sundhedshjælperne Susanne og Katrine formår at være gennem novellens handlingsforløb. Point of no return opstår da Karl Bakkesen går op ad trappen ind til toilettet hvor Katrine står, hvor han derved låser døren, så Katrine ikke kan formå at slippe ud. Konfliktoptrapningen forgår ved at Karl Bakkesen truer Katrine med at begå onde handlinger mod sig selv, i form for at give hende skyldfølelse over at hun vil forlade ham. Denne novelles dramatiske højdepunkt er ”Ønsker du at se mig dø lige for dine øjne.” Her er novellens situation mest tilspidset og novellen foresatte handling kan her stadig forsætte i alle mulige retninger som læseren ikke kan gennemskue før vi læser videre i teksten. Udtoningen sker således ved at Katrine kommer ud til bilen, smider billerne ud af glasset, og læser brevet som Karl Bakkesen havde skrevet til Susanne. Novellen starter In medias res ”Sidste hus på ruten: Bakkesen.” Her bliver vi kastet lige ud i novellens handling. Vi får ikke beskrevet hvor vi er, hvem det er vi skal besøge eller hvad vores formål er. Novellen er dermed sagt springende mellem nutid og datid. Hele historien løber parallelt med Katrines tanker, som kredser om hendes kæreste, der er sygeligt forelsket i hende, som Bakkesen viser sig at være i Susanne. Handlingen foregår i et pænt miljø i en villarække, men Karl Bakkesens sted er skummelt og Katrine beskriver Karl Bakkesens hus som ”Villavejens hvide tandrække har et hul her.” (S. 17, linje 43) Beskrivelserne af Karl Bakkesens hus, skaber en skræmmende opbygning af stemningen. Omgivelserne er beskrevet med stemninger, lugte og følelser, så man får en følelse af at man selv er til stede. Den er skrevet utroligt enkelt og sproget er skrevet i hverdagssprog, da det mest er samtaler eller tanker. Novellen indeholder også flashbacks da Katrine tænker tilbage på en episode med sin kæreste Nicolaj ” Hun er ikke forelsket i ham længere, men da hun endelig fik ordene over sine læber, lagde det hvide slør sig i hans øjne og Nicolaj forsvandt ud på badeværelset, hvor hun senere fandt ham.” (S. 19, linje 206). Dermed er der tale om en alvidende fortæller med indre syn på Katrine, hvor kun fortælleren har kendskab til hendes følelser. Miljøbeskrivelsen i denne novelle indeholder mange symboler. Kvarteret som bliver beskrevet før vi ser Bakkesens hus er meget fint og udstråler tryghed, derimod da Katrine kommer til Karl Bakkesens hus ser det pludselig anderledes ud. Det beskrives som et mørkt hus hvor træerne er indgroede. (S. 17, linje 39). I novellen er der også brugt mange former for symboler. Det er med til at skabe den tryggede stemning der er i novellen, og forfatteren har brugt mange tegn som er beskrevet på farer for Katrine, Susanne, samt omkring i huset. Et eksempel på farer omkring huset ville kunne være ”En kat løber over vejen og forsvinder ind i en hæk i vintermørke er alle katte sorte” (S. 17 linje 12) Dette kommer til overtroen med at det bringer uheld ved at se en sort kat løbe over en vej. Dermed bliver farer også beskrevet i huset som ”Der er en rumsteren derinde i det mørke rum.” (S. 20, linje 297). Hvilket giver os en betydning af at der er en uro eller støjende handling inde fra det mørke rum. Dermed bliver Susanne beskrevet med farer ”Bakkesen går foran ind i stuen. Det eneste lys kommer fra to store kandelabre på bordet. Det ene er næsten brændt ned. Det andet er højt men flakker uroligt.” (S. 18, linje 108), Hvilket er et symbol for Susanne som skulle forstille at være nedbrændt og Katrine er det nye flakkende lys, hun flakker, hvilket kan være et advarselstegn om at dette øjeblik kan beskrive hendes livsskæbne. Dermed bliver Katrine omringet af faren på en ubehagelig måde ved smagen af stegen ” Kan du lide Susanne? spørger Bakkesen. Ja, hun er da sød, svarer Katrine. Hun tygger og tygger på det sidste kødstykke. Der er hår i stegen. Bun snor det og snor det omkring sin tunge, prøver at sluge det, men må til sidst trække det ud af munden. Det er langt og lyst” (S. 19, linje 254). Katrine formår ikke at se varselstegnene og det giver indtryk af Katrines naivitet også selvom hun bliver konfronteret med de mange ubehagelige træk ved Bakkesen, vælger hun at være ignorant overfor dem, da det højst sandsynligt minder hende om sin kæreste Nikolaj, hvilket derfor ikke skræmmer hende væk. Katrine er hovedpersonen i Novellen. Hendes tanker om jobbet og kæresten Nikolaj gør det meget tydeligt for læseren at se hvad hendes følelser er, og derfor giver det os et klart indblik i hvilken person hun er. Hun brænder ikke for sit job ligesom Susanne gør. ” Katrine har kolde hænder og flakken de øjne.” (S. 17, linje 31) Dette kunne også tyde på at hun er misundelig for Susannes gode egenskaber for plejen af de ældre. Hendes kolde hænder er et tegn på hendes usikkerhed, hun bryder sig ikke om sit job. Katrines kæreste Nikolaj behandler hende ikke ordenligt og hun lever derfor med en facade ”Automatisk smiler hun sit kamæleonsmil tilbage.” (S. 18, linje 106). Katrine ønsker at være alene, væk fra Nikolaj, men hans varme øjne bag efter, er det hele værd. Katrine ønsker at opleve de ældres glæde, når hun hjælper dem, hvilket hun syntes er det hele værd. Samlet set er Katrine en meget følsom person, hun er konfliktsky og hun formår at få skabt sig en viljestyrke gennem novellen. Karl Osvald Zhakarias Bakkesen er ældre herrer, som savner selskab og formår at skabe kontakt med hjemmehjælperne, han er specielt interesseret i hjemmehjælperen Susanne, hvilket tyder på at hun har virket afvisende overfor ham, og han derfor har slået hende ihjel. Derfra begynder hans ønske om kontakt til den anden hjemmehjælper Katrine, som han nu mener han ikke kan formå at mangle i sit liv. Han har doktorgrad i Coleoptera, og denne doktorgrad giver ham en høj status, og derfor ser man ham som et menneske man kan skabe tiltro til. Han kan ikke formå at overleve Katrines afvisning, derfor begik han selvmord. (S. 20, linje 343) Nikolajs personlighed bliver beskrevet usympatisk, det beskrives som om han udnytter sin kæreste Katrine efter hans egne behov og lyster. Han er meget betaget af Katrine. Nikolaj skærer i sig selv; et K på håndledet (S. 19, linje 211) Han har sammenlignende træk som Karl Bakkesen. Ud fra Katrines tanker fremstår Nikolaj som en ubehagelig og selvcentreret dreng, som kun vil tage udgangspunkt i hans egne behov. Nikolaj har truet Katrine med at slå sig selv ihjel hvis hun forlod ham, hvilket også er en sammenligning med det Karl Bakkesen fortager sig mod Katrine i huset. Susanne fremstår som en der altid kommer til tiden, aldrig syg, samt handler i helsekost. Hun har frisk humør; klare øjne og langt, lyst hår. (S. 17, linje 27) Susanne har styr på hvordan tiden bruges bedst muligt og hun er altid effektiv, når hun skal vaske de ældre. De ældre er glade for hende, hun lever for dem.
Det er gratis at oprette en konto