Frankrig er EU’s største land og et af de vigtigste lande i europæisk politik. Det er et rigt land, der producerer mange landbrugsvarer og maskiner, og er kendt for deres kunst og design og arkitektur. Frankrig er også det land i verden som har flest udenlandske turister. De kommer for enten at stå på ski, drikke vin eller spise berømt fransk mad. Mange besøger også hovedstaden Paris, som er en af de største byer i Europa, og kendt for seværdigheder som Eiffeltårnet, kunstmuseet Louvre og domkirken Notre Dame som brændte i april 2019. Selv om Frankrig er et rigt land, er der også ret mange arbejdsløse, og forskellen på rig og fattig, og land og by er større end i Danmark. Der er kommet mange indvandrere til Frankrig, især fra tidligere franske kolonier i Nordafrika og en del af indvandrerne bor i fattige forstæder.
Frankrigs historie
Frankrig blev dannet på resterne af Romerriget, hvor det germanske folk “frankerne” styrede landet. Det var også derfor det kom til at hedde Frankrig. Frankrig var oprindeligt befolket af gallere, der tilhørte den keltiske kultur.
Frankrigs Geografi?
Frankrig ligger i Vesteuropa og har kyst mod Atlanterhavet, den Engelske Kanal, Nordsøen og Middelhavet. I syd der grænser Frankrig op mod Spanien og Andorra, i øst mod Italien, Monaco og Schweiz og i nordøst mod Tyskland, Luxembourg og Belgien.
Det er gratis at oprette en konto