Formålet er at bruge en simpel metode til at udvinde DNA fra jordbær.
Teori:
Alt levende indeholder DNA, og det kan udtrækks ved en relativt simpel metode. Princippet i metoden er, at man først mekanisk nedbryder vævet, derefter nedbrydes cellevægge, cellemembraner og kernemembraner med opvaskemiddel. Cellerester fjernes ved filtrering. DNA og opløste proteiner forbliver i den frafiltrerede væske. Proteiner fjernes med enzymer, og endelig kan DNA udfældes med iskold alkohol.
For at forstå hvorfor det kan lade sig gøre at udvinde DNA fra jordbær er det relevant at kigge på opbygning af cellerne og betydningen af polaritet for processen.
Jordbær består af planteceller, og er således eukaryot. Den er opbygget af en ydre cellevæg, samt en cellemembran. Inde i cellen finder man cytoplasma, som er en vandig substans. Inde i cellen finder man også diverse organeller for at forstå dette forsøg er det mest relevant at kigge på cellekernen. I cellekernen også kaldet for nukleus finder man cellens arvemateriale i form af DNA.
For at komme ind til DNAet skal vi altså nedbryde nogle lags beskyttelse. Da vi anvender frosne jordbær til forsøget, er en del af cellevæggene allerede nedbrudt af iskrystaller. Vi moser også jordbærrene så vævets overflade bliver større. Herefter skal vi til at nedbryde cellemembranen. Cellemembranen adskiller cellens indre miljø fra det ydre miljø, og er semipermeabel. Membranen er opbygget af et dobbelt lag lipider. Lipiderne har en hydrofob ende som vender ind af mod cellen, samt en hydrofil ende som vender ind mod cellen.
Det er gratis at oprette en konto