På internationalt plan kalder man borgerrettigheder for menneskerettigheder. Både i Europa og i FN har man vedtaget konventioner til beskyttelse af borgernes frihed og øvrige rettigheder.
De europæiske menneskerettigheder
Europarådet vedtog i 1950 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Den trådte i kraft i 1953, hvor også Danmark ratificerede den. Konventionen blev dog først en del af dansk ret, da Folketinget i 1992 vedtog en lov, der refererer til konventionens bestemmelser.
Europarådet er en international organisation, der består af 47 europæiske lande.
De Forenede Nationers (FN's) menneskerettigheder
FN – De Forenede Nationer
D. 24. oktober 1945 af 51 lande, som en konsekvens af 2. verdenskrigs afslutning. I dag er medlemstallet 193, hvilket betyder, at kun ganske få lande ikke er repræsenteret. Taiwan og Kosovo er ikke med, mens fx Vatikanstaten og Palæstina har observatørstatus.
FN har flere formål
At bevare fred verden over.
At skabe fredelige relationer mellem landene.
At samarbejde om at forbedre levevilkårene for fattige mennesker, bekæmpe sult og sygdomme og afskaffe analfabetisme.
At fremme respekten for den enkeltes grundlæggende rettigheder og friheder.
At være et forum for alle nationer, hvor de kan prøve at nå deres mål.
Menneskerettighedssystemet i FN har to hovedopgaver, nemlig både udvikling af de internationale menneskerettigheder samt overvågning og beskyttelse af de nuværende.
Det er gratis at oprette en konto