Kærlighed. En strøm af følelser der går igennem hele kroppen. Kærlighed kan være fascinerende som intet andet, og man kan virkelig blive overrasket over hvilke følelser og sider det kan bringe frem i folk. Hvis man tænker over det, så findes der mange former for kærlighed. Mange forskellige former for kærlighed, som også jeg har oplevet. Man kan have en form for kærlighed til sin familie, sine venner, kæledyr eller mad hvis man er madelsker, men det er ikke den kærlighed jeg taler om. Den vigtigste kærlighed af alle, er kærligheden til sin partner. Den person man helt selv vælger ud, og beslutter sig for at man vil bruge resten af sit liv med. Tænk at nogen mennesker igennem sit liv, kan finde flere personer der får dem til at føle sådan? Det får mig til at tænke over, om soul mates i virkeligheden findes. Kan man virkelig elske flere personer så dybt og passioneret, at man også kan komme over det igen? Det tror jeg ikke. Når man først har fundet en person man elsker, går den kærlighed for dem aldrig væk. Forhold kan være mange ting, og det er ikke altid godt. Men hvis man elsker en person, så kan man ikke bare stoppe med at elske dem igen. I hvert fald ikke, hvis den kærlighed var ægte. Og hvem går efter uægte kærlighed?
Det er gratis at oprette en konto