Edwin befinder sig i et koldt og poleret samfund langt ude i fremtiden. Her er al form for hensynsfuldhed og bamhjertelighed lagt på hylden, og i stedet bærer samfundet allermest præg af perfektionisme og prestige. Der stilles høje krav til børn og unge, hvilket kan ende med døden, hvis kravene ikke opfyldes. Mere specifikt sagt skal de unge elever igennem nogle afsluttende eksamener. Eleverne skal efter disse eksamener have et gennemsnit på over 9,6. Er dette ikke tilfældet, vil de såkaldte ”Hvide Mænd” komme. De Hvide Mænd, også kaldet skraldemændene, har en enorm stor betydning i dette samfund. Deres opgave er at udrydde alle, som ikke består eksamenerne, er handicappede, syge, bryder lovparagrafferne eller er over 60 år. Dermed er ”De Hvide Mænd” basis for befolkningens frygt for at fejle og konstante behov for at være overlegne.
Selvom man kunne tro, at der ville være oprør mod De Hvide Mænd er det ikke ligefrem tilfældet - langt fra faktisk. Borgerne, med undtagelse af et par personer fra bogen, indretter sig efter reglerne uden den mindste klage. Måske fordi de ikke ved bedre, eller fordi de er blevet fortalt, at de Hvide Mænd er essentielle for at få samfundet til at fungere. Hele samfundet er overbefolket og derfor har man været nødt til at udtænke innovative løsninger. Men kan man virkelig stole på et samfund, som skyder sine egne borgere?
Det er gratis at oprette en konto