Upålidelige fortællere i Mads Brenøes og Klaus Rifbjergs noveller

Forestil dig du hører 2 sider af samme sag, og de stemmer ikke overens, begivenheden beskrives anderledes fra to forskellige perspektiver hvor nogle ting måske er udeladt fra hver historie, så er det svært at vide hvem der taler sandt. Måske den ene lyver eller de begge gør. Mere sandsynligt er det, at de begge taler sandt, men at de enten misforstår eller fejlfortolker handlingen, derfor bliver de begge upålidelige fortællere. Dette kan også ses i tekster særligt hvor der er en jeg-fortæller her kaldes den en upålidelig fortæller. Den upålidelige fortæller er en interessant og spændende fortællertype der giver fortællingen dybde og er i stand til at aktivere læserens evne til at gennemskue løgne og fejlfortolkninger.

Her er novellen Det har ikke spor med sex at gøre skrevet af Mads Brenøe (1998) analyseret.

Det er en 1. persons fortæller altså en jeg fortæller med en indre synsvinkel, det kan vi se da der står jeg, min og vi hvilket kan ses i linje 1 side 113 ”Det var jo forkert, og det vidste jeg jo godt”. Ud fra denne sætning ved vi også det er en indre synsvinkel fordi at vi læser at fortælleren ved det han gør, er forkert. Det er en jeg-fortæller der er eksplicit fordi fortælleren selv tager direkte del i handlingen. Udover det er en jeg-fortæller, så er det en utroværdig jeg-fortæller. Da fortælleren er så emotionelt involveret i fortællingen, er det svært for fortælleren at forholde sig objektiv og derfor kan man ikke stole på om fortælleren fortolker begivenheder korrekt, og derfor bliver fortælleren en upålidelig fortæller. Man kan også se at fortælleren er utroværdig ved at han siger ”Ser på mig, som om jeg er pervers eller noget, også når jeg siger, at det ikke har spor med sex at gøre” linje 13-15 side 115, ud fra dette siger fortælleren at det ikke spor har med at sex at gøre men det har noget med sex at gøre. Det har noget med sex at gøre fordi han observerer Esther onanere hvor han synes det er frækt og ophidsende et andet eksempel på at det faktisk har med sex at gøre er ”Det var meget specielt, og slet ikke noget seksuelt. Sådan en slags kildren i kroppen, en elektrisk spænding.” Her siger jeg-fortælleren igen at det ikke har med sex at gøre men her modsiger den sidste sætning ham.