Hærværket

”Shit!”, råbte Mohammed. Et vindue gik itu, Mohammed løb ned af trapperne.

”Der er han!” Mohammed satte efter, fuld fart som det gik, var han væk. Et par meter nede så man Mohammed forpustet. “Han slap væk igen!”, lød det fra Mohammed. Han sparkede til jorden. Han gik tilbage til opgangen. Da han var kommet tilbage til opgangen, for at samle glasskår op, dryppede der blod ned fra hans finger. Bilen tændte, og røg kom fra udstødningen.

Han ventede på lægen, han havde siddet der i nogle minutter. Endelig var nålen i brug, fire hele sting. Hjulspindene gik i gang, og han var væk fra lægen. Han tænkte: ”Han skal betale for det her!” Han havde sat sig i sofaen, og så tv, i tv’et var der nyheder om hærværk. Det har været flere steder i Ishøj, han tænkte ”Fuck en taber” og sagde det surt imens.

”Bank!” Sagde det på vinduet, Mohammed fik et chok, og opgang trinene bankede.

Han så en dreng som spurtede afsted. Mohammed var rasende, og råbte ”KOM TILBAGE MED DIG, JEG VIL FINDE DIG!” Og spyttede ned. Han følte at han skulle til at gøre noget, flere folk troede at det var ham der havde gjort det. Han mente det er hans hudfarve skyld. Og måske racisme.