Krænkelsesdebatten: nuancer og ytringsfrihed

Bidrager samtidens krænkelsesdebat til at skabe en nuanceret offentlig debatkultur?

Krænkelseskulturen er en mærkelig størrelse. Krænkelseskulturen har skabt en gruppe af mennesker, som sætter en ære i at kæmpe for deres ret til ligestilling på alle punkter - også selvom det nødvendigvis ikke vedkommer dem. Vi er i gang med at skabe en division mellem os og dem, de krænkelsesparate og de krænkelsesresistente. Er der i virkeligheden fare for vi mister vores ytringsfrihed ved at være for høflige, eller er respekten og sympatien det vi burde vægte højst i dagens Danmark. To, som slet ikke kan få øje på en såkaldt krænkelseskultur i Danmark, er Vincent Hendricks og Silas Marker, som mener, at billedet af en krænket og klynkende ungdom er medieskabt; ”Vi lever i en tid, hvor krænkelsesparate unge danskere tager udgangspunkt i deres eget underudviklede følelsesliv og bruger det som rettesnor i samfundsdebatten. Resultatet bliver et politisk nulsumsspil, hvor andres rettigheder skal indskrænkes.” skriver Troels Hegger fra Berlingske i teksten ”Filosoffer vil rydde op i krænkelsesdebat, der fremstiller unge aktivister som censurliderlige hystader.”

Vores verden i dag er filtreret gennem medierne. Alt foregår på nettet - ikke mindst størstedelen af vores information og kommunikation. Med dette fører også debatten om krænkelseskulturen og tusindvis af holdninger fra højre og venstre bliver pludselige relevante. Alle har en holdning og alle råber det højt. De 2 filosoffer peger på medierne som værende skyld i, hvad man ville kunne kalde divisionen mellem krænkelsesparate og krænkelsesresistente. De mener medierne styrer konflikten, og det er dem, som får minoriteter til at fremstå som ofrene. ”Man trækker en linje, hvor man får skabt et »dem« af krænkelsesparate krænkelseskrigere, der marcherer derudad og erobrer mere og mere land. Det må jeg indrømme, at jeg ikke synes, der er belæg for,« siger Silas Marker. Der er altså ingen grund til at kridte banen op til krig og dele os op i hold. Men der er behov for vi får en fælles forståelse for, hvor meget krænkelsesdebatten skal fylde og, hvad det egentligt vil sige at blive krænket.