To børn sover på bagsædet i en bil, der holder for rødt, midt på en bro med hævede broklapper. Det øsende regnvejr står i kontrast til musikkens stemningsfulde klang. Den kontrapunktiske lyd er misvisende og forvirrende. Tordenvejret buldrer og paniske blikke fra kvinden hænger ikke sammen med den hyggelige musik. Kvinden bag retten, Connie, har vådt hår. Dette indikerer, at hun har været ude i regning. Farverne er mørke og er med til at underbygge en dyster stemning. De rødglødende lys blinker ihærdigt og symboliserer kaos og tumult som en alarm, noget man hurtigt skal væk fra. En flugt.
Pludselig gasser Connie op; kører overfor rødt og mod broklappens kant. Før bilens frygtlige fald filmes Connies ansigt i halvnær, og det ser ud som om, at hun ikke er til stede. Hendes blik er rettet mod mørket uden tøven. Men musikkens rare lune tone spiller stadig. Med lukkede øjne havde jeg troet, at scenen foregik et helt andet sted. Måske ved et spisebord, stearinlys og glade smil. Bilen rammer vandet og forlader mig og sikkert mange andre med et narrativt begær. Hvad skete der? Jeg får lyst til at se mere, og finde ud af, hvad der er skyld i kvindens pludselige handling. Er hun manisk, fik hun et anfald, eller er hun bare sadistisk ond? Og hvad fik hende til at begå sådan en meningsløs handling? Uden at se mere end denne korte indledning, vil jeg stærkt gå ud fra, at genren er drama, eller snarer et psykologisk drama.
Det er gratis at oprette en konto