Nu er vi nået til et nyt år. Endnu en gang står vi i slutningen af et år, på vej til en ny start. 2021 har været fyldt med store højdepunkter, men også med mange nederlag. I sommers blev crop-tops forbudt på en skole i Vejle. Lærerne mente, at det forstyrrede drengene i klassen. Allerede i så ung en alder, bliver piger kun set for deres kroppe. Allerede i så ung en alder, skal piger begynde at bekymre sig, om de nu er pæne nok, om deres krop er perfekt, eller om de nu viser for meget hud. Jeg håber at vi i det nye år, kan respektere og værdisætte hinanden. Jeg håber vi alle kan være enige om, at ingen fortjener at blive set ned på, på grund af noget de ikke har nogen som helst indflydelse på. Hele Danmark stod sammen og fik forbuddet annulleret. Derudover stod Danmark sammen da det danske herrehold i fodbold, var tæt på em-finalen. Hele Danmark var chokeret da Christian Eriksen fik hjertestop, midt i en kamp. Hele holdet var rystede, men alle kom dog igennem det. Eriksen overlevede, og heppede på sine holdkammerater fra hospitalssengen. Nu skal Danmarks herrehold i håndbold spille em i 2022, der må vi alle heppe på dem, og håbe på de vinder. Udover Em i fodbold stjal dumle-slikkepindene også rampelyset. Mærket Fazer valgte i 2021 at stoppe med at lave dumle-slikkepindene. Det tog meget hårdt på nogen af de unge, da det hele deres liv var en kæmpe ting at få lov til at få dumle-slikkepinde. Der er mange, som håber at slikkepindene kommer tilbage senere i det næste år. Selvfølgelig har vi også haft corona i 2021, og det fortsætter nok også videre ind i 2022. 2021 startede med at skolerne blev sendt hjem i karantæne for corona. Videre gennem året har corona restriktionerne kørt op og ned. Her til sidst i året har restriktionerne været mildere. Der er kommet 3 stik til vaccinen nu, og folk lader sig vaccineres. I det nye år håber jeg at corona bare bliver opfattet som en ”normal2 virus. Jeg håber restriktionerne bliver fjernet helt, og vi kan komme tilbage til en helt normal hverdag. Jeg håber vi kommer til at nyde det næste år, i et godt fællesskab og uden corona eller restriktioner.
Det er gratis at oprette en konto