Vikingetiden: Fra asatro til kristendom

Vikingetiden

Fra asatro til kristendom og tilbage igen

Indholdsfortegnelse

Indledning4

Fra asatro til kristendom4

Haralds overgang til kristendommen6

Widukind eller Adam af Bremen?8

Tilbage til asatroen?8

Konklusion9

Litteraturliste10

Indledning

Hammer eller kors - asatro eller kristendom? I vikingetiden troede den danske befolkning på asatroen, men i omkring år 965 blev danerne et kristen rige under Harald Blåtands regeringstid, da han som konge lod sig døbe.

I denne opgave vil jeg komme ind på hvordan kristningen af Danmark foregik og hvilke forklaringer der findes på hvorfor denne overgang kom. Her vil jeg også se på hvilken af forklaringerne der er mest troværdig ved at sætte teksten fra Widukind og teksten fra Adam af Bremen mod hinanden. Til sidst vil jeg diskutere hvordan det kan være at der er flere og flere folk i nutiden der går tilbage til den gamle tro, asatroen.

Fra asatro til kristendom

Asatroen er ikke en religion, men en tro. Der er ingen skrifter, dogmer eller fastlagte regler og er derfor en tro med meget trosfrihed. Troen fik først sit navn i det 19. århundrede. Førhen kaldtes troen for ”den gamle skik”. Nordisk mytologi og asatroen er betegnelsen for den tro man havde før den kristne religion. Den omhandlede myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsner. Hvor man dyrkede de gamle nordiske guder, jætter og forfædre. I Nordisk mytologi findes der mange guder. De mest omtalte guder er Odin, Thor og Tyr. Det var dem de fleste troede på. I modsætning til kristendommen besad de nordiske guder hverken uendelig godhed eller uendelig tilgivelse. Ligesom os mennesker havde de hver deres fejl og mangler. Guderne besad ikke alle kræfter, men hver deres. Man ofrede til den/de guder, hvis styrke man havde brug for, samtidig ofrede man også til dem for at ære dem. For vikingerne var det vigtigt at være på god fod med guderne. Derfor blótede vikingerne, hvor de ofrede og gav gaver til guderne for at de ville give noget igen. Det at vikingerne troede på flere guder gjorde at den kristne gud kunne opfattes på lige fod med de nordiske guder. Den ene trosretning udelukkede ikke den anden.