'De Hvide Mænd' af Kenneth Bøgh Andersen, analyse

Forfatter, titel, udgivelsesår- herunder kort forfatterportræt.

Bogen ”DE HVIDE MÆND” er skrevet af Kenneth Bøgh Andersen. Bogen blev udgivet i 2003.

Kenneth Bøgh Andersen er født i 1976 i Ølstykke. I sin tidlige barndom boede familien blandt andet i Snekkersten og Henne, men fra Kenneth Bøgh Andersen gik i 3. klasse bosatte familien sig i Ringsted på Sjælland.

I 1996 blev Kenneth Bøgh Andersen student fra Haslev Gymnasium og begyndte tre år senere på N. Zahles Seminarium i København, hvorfra han herefter færdiggjorde sin læreruddannelse i 2002. Kenneth skriver fantasy og gys, hvilket han er utrolig dygtig til.

Referat - 1-2 sider.

Edwin Georg Normann går rundt i regnen midt i storbyen. En bil kører forbi ham med blændende lygter. På bilen står logoet DHMK. De Hvide Mænd tænker Edwin. Han får et flashback, til da han gik i skole, og de legede. De var alle bange for De Hvide Mænd, både børn og voksne. Han tager hjem til Lykke, hans kæreste, efter han har gået i regnen, og han får noget nyt tøj. De mødte hinanden til en fest. Det var med alkohol, og det er ulovligt. Hvis det blev opdaget, fik man en bøde, og 3 bøder så fik man en advarsel. 3 advarsler så kommer De Hvide Mænd. Så er det slut. Eksamenstiden er gået i gang, og hos Lykke fortæller Edwin, at læseperioden begynder næste dag. 3 uger og 4 dage, i alt 4 eksaminer, der kommer til at afgøre hans liv. Hans gennemsnit ligger lige på det tilladte 9,6, som er dumpegrænsen. Før lå han på 11,5, som betød en sikker fremtid. Men alt gik galt, efter han hørte sætningen: "du er nøjagtig, hvad dette samfund behøver". Han har hele den sidste uge læst uafbrudt. Men han er bagud, og han bliver nødt til at satse på sit held, ”… men i denne verden er man ikke heldig, tænker han, kun kvalificeret”. Cirka 2/3 dele af en klasse med 30 elever vil komme helskindet igennem prøverne, årskaraktererne og eksaminerne. ”Resten forspildte deres chance…” Hjemme sidder Edwin og tænker på Mark, den bedste fra hans klasse, som flyttede skole, eller hængte han sig selv? det vidste ingen. Han finder sin dagbog og slår op på siden om den dag, hvor han mødte Lykke. Teksten er tør, og han undrer sig over, hvordan han kunne have beskrevet denne fantastiske aften så upersonligt. Han tager kuglepinden op og skriver i dagbogen: “jeg er bange”. Edwin drømmer/har et mareridt om Mark fra hans klasse, som tog sit eget liv. De taler om eksamen, og om hvorfor Mark tog sit liv. For ham var døden en befrielse fra et liv, der var forbudt at leve.