1 / 3 sider - klik for at bladre

Vi skal ikke grave grøfte, men bygge broer!

  • Dansk
  • 9. klasse
  • Afleveret til 10
  • 3 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Vi skal ikke grave grøfte, men bygge broer! er en dansk-opgave fra 2022 til 9. klasse, afleveret til karakteren 10. Fylder 3 sider (686 ord, ca. 3 min. læsning) og blev publiceret 11. juni 2026.

Dette læserbrev diskuterer konflikten mellem unges festkultur og voksnes ønske om ro. Med udgangspunkt i to tidligere læserbreve argumenteres der for gensidig respekt og hensyn mellem generationerne. Opgaven foreslår en løsning, hvor unge kan feste i weekenderne, mens hverdage respekteres.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Velskrevet læserbrev med klar argumentation og et relevant samfundsemne. God struktur og opfordrer til dialog mellem generationer.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • debat
  • fester
  • generationer
  • hensyn
  • konfliktløsning
  • læserbrev
  • nabostøj
  • ungdom

Vi skal ikke grave grøfte, men bygge broer!Af [NAVN A], folkeskoleelev

Mail: @[EMAIL XX]

Den 1. august faldt jeg over et læserbrev til et læserbrev, som jeg simpelthen også må tilkendegive min holdning til. Det første læserbrev er skrevet af Sofia Bylling Lindegård Rasmussen, som mener at unge skal have lov til at feste, høre høj musik og larme fredag og lørdag, uden der er nogen der ringer og klager til politiet allerede inden midnat. Hun mener især, at folk skal være mere overbærende, efter “det forsømte forår” som hun kalder det.Kirsten Rye har derefter skrevet et meget skarpt læserbrev til Sofias, hvor hun mener at Sofia bare er en “forkælet snothvalp” og at de støjende fester og den høje musik foregår hele ugen og ikke stopper når klokken slår midnat.For det første, så er jeg fuldkommen enig med Sofia i, at unge skal have lov til at feste og larme lidt i weekenderne, uden der pludselig står en betjent og banker på døren. Hun skriver blandt andet “I stedet for kun at høre støj, skal man høre unge mennesker der hygger sig.” Hvilket jeg synes er en rigtig god pointe, for man dør jo ikke af at glæde sig på andres vegne, og som Sofia også påpeger, så slutter festen igen. Så nogle gange synes jeg godt voksne kan blive lidt bedre til at tage en for holdet, bide i det sure æble, huske på deres ungdom og tænke på hvordan sådan en fest muligvis er højdepunktet på nogle unges uge.Kirsten runder af med at stille et retorisk spørgsmål i hendes læserbrev, hvor hun skriver: “Er jeg bare en sur gammel kælling, der ikke kan huske, hvordan det er at være ung?” Og ja det synes jeg lidt hun er, men alligevel ikke helt. Kirsten skriver nemlig også nogle ting, hvor jeg mener det er os unge der skal stramme ballerne sammen og vise lidt hensyn, hun skriver blandt andet: “Det finder jo ikke kun sted fredag og lørdag, det er hele ugen.” Kort efter supplerer hun med: “Der er mennesker der forsøger at sove, for de skal op på arbejde næste morgen.” Og hvis det er tilfældet at unge fester udenfor weekenderne, når langt de fleste skal op og på arbejde næste dag, mener jeg det er selvisk, ubetænksomt og skal stoppes. Dog er det her med festerne udenfor hverdagene ikke noget jeg selv har oplevet, eller hørt støj fra, men da Danmarks unge jo ligger nummer 1 i Europa over flest unge der drikker, er det ikke et utænkeligt scenarie.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Lignende opgaver