Jeg husker tydeligt det store cykelløb, det hele startede sådan her. Det er en onsdag eftermiddag, og solen skinner kraftigt. Der er flere hunderede mennesker, der står klar til at se cyklerne suse hurtigt forbi. Vi står presset sammen i en stor klump, og kigger på de afspærret støvede grusveje spændt på at se de første cykler komme forbi i fuld fart. Der er en god stemning fra de personer rundt om os, og alle står nervøst og venter mens solen blænder ned i øjnene. De har alle et stort smil på læben og en telefon klar til at filme de flotte delatagere. Deltagerne står spændt klar, med deres store tykhjulet cykler. Nogle står med en rynke på panden og kigger mod den lange skovrute, de skal til at suse forbi mens andre snupper en tår koldt vand, inden det hele går i gang og fløjten lyder. Alle deltagere har nu hænderene klistret fast til styret og den ene fod klar på pedalen, så de kan sætte hurtigt i gang. Der er helt stille, og fløjten pifter højlydt, og deltagerne er allerede fløjet afsted.
Løbet i gang
Deltagerne flyver afsted, og de træder hårdt i pedalerne. Benene går op og ned, og man kan nu også se de små blodårer pumpe derud af. De træder og træder, og det saltede sved drypper ned fra hjelmene ned på panden og løber ned igennem til trøjen. Deltagerne har ikke andet at tænke på end at nå i mål. Det går rigtig hurtigt nu, og publikum hepper derud af, og de snakker rundt omkring om hvor vildt det er at se så mange deltagere der bare suser derud af. ”Det er sindssygt, hvordan de kan blive ved med at køre så hurtigt i så mange kilometer op og ned ad de hårde bakker i skoven.” siger en af de mange publikum højlydt med en mørk hæs stemme.
Det er gratis at oprette en konto