Analyse af Jesper Wung-Sungs novelle 'Kødet'

Vrede er en normal ting for mange mennesker, for mange mennesker oplever de der hver dag. Jesper Wung-Sung har skrevet en Novelle omkring vreden fra en slagter imod veganske aktivister.

Forskellige hændelser i denne novelle fremprovokerer, mange af slagterens menneskelige egenskaber, hvor hans vred kommer mest til udtryk.

Novellen Kødet starter ud med at komme med eksempler, der skal retfærdigøre slagterierhvervet og generelt det at spise kød. ”Når mejetærskeren mejer marken, er det så ikke massemord? Halshugning af tusinder, nej millioner, der får den franske revolution til at ligne et pladderhumanistisk karneval!”. Her bliver der som sagt, prøvet på at retfærdigøre at slå dyr ihjel, for at vi mennesker kan spise dem. Man prøver lidt at se det fra et andet perspektiv, hvor det normalt er vegetarerne/veganernes synspunkt, som jo mener at kød er mord. Det indleder en episode, hvor en tilfældig slagter, som bare prøver at gøre sit arbejde, får sin forretning ødelagt af en flok demonstranter, eller som der senere står beskrevet ”En flok Tøsedrengsstalinister”. Hovedpersonen virker meget stresset, det kan man se her: ”Sveden drev af ham”. Han har meget har meget arbejde, som er det samme om og om igen, og det resulterer altså i, at han begynder at svede, så man får det indtryk, at han er en presset mand. Han er en meget sparsomlig mand, der ikke forstår, hvordan man kan finde på at ødelægge andres virksomhed/levebrød. ”Det tror sgu fanden: Titusind kroner for sådan en rude! Og det var den anden. Tyvetusind på fjorten dage. Det var glarmester, man skulle have været”. Hovedpersonen her er frustreret over, at han skal til at bruge penge på, at reparere et vindue for anden gang inden for kort tid. Han synes det er mange penge han skal bruge og tænker på hvor nemme penge det er for glarmesteren. Når politiet ikke ville gøre noget, beslutter han sig for at tage sagen i egen hånd, hvor hans voldelighed kommer stærkt til udtryk. ”Men så, som ramt i ryggen af en splint, faldt en af de bagerste. Rottebenene gled under ham, og så lå han der. De andre løb videre – dyr tænker kun på deres eget skind. Han var over ham. Rotten slog vildt omkring sig, men han greb fat i nakkeskindet og fik vredet armen om på ryggen”. Det er en virkelighed sur mand, der har fået nok. Han er ligeglad med, hvordan han behandler personen, han får fat i. Han er fyldt med adrenalin og aggressioner, som han tager ud over ”Rotten” og bruger politilignende greb, for at få styr på ham. Hovedperson slæber ”Rotten” med ind i et baglokale i butikken, her er han ved at koge helt over i arrighed, mens han går og tænker over, hvad han skal gøre med ham. ”Han trådte frem og holdt spidsen af kniven hen mod drengen. - Hvad er dit navn? råbte han”. Han har noget et punkt, hvor hans hjerne er stoppet med at virke, han tænker slet ikke over, hvilke konsekvenser det kan få for ham. Men alligevel virker han en smule bange og nervøs, som om han ikke havde regnet med at stå i denne situation, hvorfor han går lidt rastløst rundt i baglokalet. I forsøg på at finde en passende straf, gør han noget lidt dumdristigt. ”Han fløj tilbage, lagde kniven, greb en blodpølse, og stak den ind under næsen på ham. Så du kan ikke lide kød! Du skal komme til at æde denne pølse!”. Denne handling fortæller meget godt, om hans mangel på det at tænke klart. Der er ingen saglig tankegang bag denne idé, og det fortæller lidt om hans syn på omverdenen, som er meget begrænset, da mange godt er klar over hele klimadebatten og sammenhængen mellem den og dyrenes overlevelse. Hovedpersonens aggressioner aftager pludseligt, da han finder ud af, at det er en pige og ikke en dreng. ”Her begyndte han at græde. Hun begyndte at græde”. Det går op får manden, at det er en pige han har fået fat på, og det ændrer alt. Han går fra at være sur og voldelig, til at være undskyldende og næsten helt flov over sine handlinger. Han prøver at rede situationen, ved at give hende kød med hjem til hendes familie. ”Han lavede en stor pakke med kød. Hun lovede at tage den med hjem. Hun havde nikket, da han havde spurgt”. Hun var jo tydeligvis bange og turde ikke andet end at tage imod pakken med kød og forsvinde, inderst inde var hun jo nok ikke interesseret i pakken, da hun jo er veganer. Det siger noget om slagterens situationsfornemmelse, der er nærmest ikke eksisterende, for han kan ikke se noget forkert i det. Tvært imod tror han, at hendes familie vil blive glad for det og komme igen og købe mere af hans kød.