Mit hjerte har fået virus. Hvert pulsslag hamrer smerte ud i hele kroppen. Katrine, Van Chan. Katrine, Van Chan. Katrine, Van Chan…
Jeg kunne umuligt gå i skole i morges, så jeg stod af på Nørreport Station og gik op mod Strøget og satte mig på bænken her.
Det er svært at samle tankerne, men det er vigtigt at jeg finder ud af, hvad der skete. Hvorfor alting gik galt. Hvad jeg kan lære af det her.
Folk strømmer målrettet forbi. Nogen skal op til Strøget andre ned til stationen. Jeg sidder bare her og prøver at få orden på mit liv.
Der kommer en gammel nedslidt fyr forbi og undersøger affaldskurven for enden af bænken. Han finder et stykke afgnavet pizza og sættter sig . Uden at ænse mig trækker han et gebis op af den lasede frakkelomme og sætter det i munden før han guffer pizzastykket i sig. Gebisset ned i lommen igen. Videre til næste affaldskurv. Ja det er vel også en slags liv.
Nu lander der en due på bænkens ryglæn. Den lægger sit grønne hoved på sned og betragter pizzakrummerne, som den gamle har tabt på sædet. Så hopper den ned og pikker dem i sig. Tripper nervøst frem og tilbage og skider en klat ved siden af mig, inden den flakser bort.
Det er gratis at oprette en konto