Jeg har set et uddrag af “solgt til succes,” som går i dybden med, hvordan herrernes fodboldlandshold, endeligt går og har det, og hvor det ikke altid er guld og grønne skove. Det fik mig til at tænke: er det dårligt at være en ung sportsudøver? Dette spørgsmål er primært omdrejningspunktet i dette indlæg.
Elitesportsudøvere er dedikeret til deres sport, men tænker de også fremad, eller kun i nuet? Hvad nu hvis de springer af med en skade lige før det gælder, eller hvad nu hvis de får at vide “du er ikke god nok.” Disse forhold kan gå igennem adskillige unge og forældre, for hvad nu hvis de ikke er gode nok?
18-årige Xavi Simons spillede allerede fodbold på prof. plan, som 16-årig (https://biographymask.com/xavi-simons/)
Man kan også vende alt om, og sige at man som ung bryder igennem og bliver en verdensstjerne, hvor man tjener millioner til at f.eks. at helbrede en syg i familien. Scenarier er der mange af, men kun et realt svar.
Forældrelivet til et barn med en stor drøm, kan være indviklet. Barnet skal køres fra sted til sted, når de selv skal passe deres arbejde. Skolelivet er heller ikke det fedeste når man kun har en ting i hovedet. Boldt, Boldt, og boldt. Det kan jeg relatere til eftersom jeg selv har været en elitesportsudøver, men DSV. måtte udgå med en skade, efter 11 fornøjelige år.
Det er gratis at oprette en konto