Ved stormødet i Berlin 1884-85 blev stormagterne enige om et sæt spilleregler omkring delingen af Afrika. Reglerne bestemte af den der først havde sat sit flag i et nyt område og lavet aftaler med høvdingene, han havde ret til landet. I reglerne stod også at hvis to europæiske lande blev uenige om et område, skulle de ikke straks gå i krig mod hinanden, men løse problemerne ved forhandling. Med reglerne blev Afrika delt næsten uden problemer. Kun få gange var der ved at udbryde krig. f.eks da englænderne og franskmændene på tværs af englændernes planer om at beherske Afrika fra nord til syd. To hære stod overfor hinanden og var parat til at affyre skud, først da blev de to generaler enige om forhandlinger i Paris og London. Forhandlingerne endte med at franskmændene trak sig tilbage.
Fred og ingen fare
Selvfølgelig ville der nu opstå utilfredshed, især stormagten Tyskland følte sig uretfærdigt behandlet. Tyskland havde fået meget lidt, og den smule de fik var mindre frugtbare og fattigere end de øvrige lande. Alt dette skyldes at Tyskland var kommet sent ind i kapløbet, faktisk da næsten hele Afrika var delt, havde Tyskland først åbnet øjnene, men nu krævede tyskerne "deres ret!,, Tyskerne prøvede af al magt at genere de øvrige stormagter, især England. Da englænderne omkring 1900 fik problemer med boerne i Sydafrika, støttede Tyskland åbent oprørerne med våben og penge, men det glemte englænderne ikke.
Det er gratis at oprette en konto