Christianias historie

I april 1971 lukker forsvaret Bådsmandsstræde kaserne og lukker området. Kort tid efter indtager 150 hippier, hjemløse og besætter området og det bliver begyndelsen på det de selv kalder fristaden Christiania. De betaler ikke for gas, vand og varme og så drømmer de om at lave deres helt eget selvfungerende samfund. Det skal være et samfund med nøgleord som frihed, kreativitet og fællesskab. Og så også en god sjat stoffer. Alle beslutningerne bliver tagges i fællesskab, til et ugentligt fællesmøde. Christianitterne er egentlig godt tilfredse, men myndighederne er i så glade for den her situation. Det første år er det helt ulovligt at bo der og politiet prøver ihærdigt at lukke det, men det sker uden held.

I 1972 i går regeringen og Christiania så en aftale om at gøre området midlertidigt lovligt, som en form for eksperiment. Til gengæld skal beboerne betale for el, vand og varme og generelt overholder landets love. Men det er altså lettere sagt end gjort. De bliver hurtigt kendt for et centrum for hash og hårde stoffer. Og derfor beslutter regeringen, efter et år, at annullerer aftalen og rydde op. Pusher-street bliver revet ned flere gange igennem årene. Politiet står for de fleste af rydninger men en gang imellem er det også Christianitterne der rydder det selv. Men uanset hvem der forsøger at rydde gaden, så opstår gaden igen og igen. I 1979 for Christianitterne nok af alle de hårde stoffer der florerer og de indfører det de kalder for et junkforbud. Handlen af hårde stoffer stopper og stofmisbrugerne for tilbudt at nedtrappe, ellers kan de risikere at blive smidt ud. Christiania begynder langsomt at udvikle sig i en mere organiseret retning. Man opretter forskellige kollektive virksomheder som f.eks. en dagligvarebutik og en cykelsmed.