Palmeolieproduktion og skovrydning

Forbruget af vegetabilske olier er steget gennem de senere år, hvilket medfører at dyrkningen af de vegetabilske olieafgrøder har været ude for en stigende udvikling. Den stigende udvikling af palmeolie, gør at det er nødvendigt at der anlægges store arealer til palmeolieplantager. De to lande hvor der er sket de største udvidelser, er Malaysia og Indonesien. Palmeolie bliver primært anvendt i produkter som madolier, margarine, sæber, kosmetik, samt husdyrsfoder. Når der skal etableres nye områder af plantager, bliver den eksisterende skov fjernet ved nedskæring eller afbrænding og der vil efterfølgende blive plantet palmetræer. Rydningen af den eksisterende skov, i forbindelse med produktion af palmeolie, er forbundet med en række miljøproblemer. Naturarealer bliver indskrænket og brugt til palmeolieplantager. Det skaber problemer for de truede dyrearter, da deres levesteder vil forsvinde. En anden problematik som også skaber miljøproblemer, er brugen af giftstoffer i forbindelse med produktionen, samt den luftforurening der sker i forbindelse med afbrænding af skovområder.

Når der bliver ryddet tropisk skov, bliver der frigivet kulstof fra den biomasse der findes i jorden. Hvilken vegetation der kan vokse på et givet område, afhænger af vind og vejr. De grundlæggende betingelser for planteproduktion bestemmes derfor af de naturlige produktionsbetingelser som klimazoner og plantebælter. Palmeolieplantager findes i de tropiske klimazoner. Her er der rig mulighed for at dyrke jord pga. de høje temperaturer. En stor del af palmeolieproduktionen sker som sagt i Indonesien og Malaysia. De områder der ofte bruges til produktionen, er regnskovene. Regnskovene er kendt for deres enorm høje biodiversitet og rige plante- og dyreliv. Den høje biodiversitet i regnskoven skyldes at vækstbetingelserne er ekstremt høje og de biologiske processer sker hurtigere end andre steder i verden. I forbindelse med produktion palmeolie bliver der ryddet en stor del af regnskoven, så der er plads til de store palmeplantager. Som et resultat af at regnskoven ryddes, bliver biodiversiteten og plante og dyreliv beskadiget. Udover det vil mange dyrearter komme nærmere på at blive udryddet og samtidig sker der en stor udledning af CO2, som bliver frigivet fra jordbunden. I de tropiske klimazoner bliver der ikke lagret lige så store mængder CO2 nede i jorden, som f.eks. i den nordlige nåleskov. Kigger man på figuren ude til højre, kan man se hvor meget kulstof der er lagret i henholdsvis luften og i jorden i de forskellige skovtyper. Her ses det at der er lagret mest kulstof over jorden i den tropiske. Her er der nemlig lagret ca. 160 tons kulstof pr. hektar i luften og ca. 120 tons kulstof pr. hektar i jorden. Hvorimod der i de tempererede og nordlige skove, er lagret en del mindre over jorden, men til gengæld er der lagret meget mere kulstof i den nordlige nåleskov. Det skyldes at temperaturerne ikke er særlig høje og derfor sker nedbrydningen ikke lige så hurtigt som i de tropiske skove, hvor temperaturerne er klart højere. Selvom kulstofreservoiret er størst i jorden i den nordlige nåleskov, er det stadig regnskoven der ville være værst for klimaet at fælde. Når skovene i de tropiske klimazoner bliver ryddet, vil der blive frigivet store mængder af kulstof. For der er over jorden i de tropiske klimazoner, lageret store mængder kulstof, ca. 160 tons kulstof pr. hektar. Når så skovene bliver fældet vil der blive frigivet rigtig store mængder kulstof.