Over hele verden fejres nytår, og den måde nytårsfesterne holdes på mange steder har mange ting tilfælles. For de meste inkluderer opskriften en samling med familier eller venner, god mad, alkohol og fyrværkerier. Men midt i travlheden, mens folk drikker, snakker og fester, findes der en særlig tradition i Danmark. Når klokken nærmer sig seks, begynder mange at tænde for fjernsynet og sidde omkring det, fordi Hendes Majestæt Dronningen snart vil udgive sin nytårstale.
Dronningens nytårstale transmitteres hver 31. december kl. 18 fra Amalienborg Slot. Undtagen nytårshilsen fra Hendes Majestæt, indeholder talen også nogle kommentarer om vigtige begivenheder, der skete i løbet af året. Den globale økonomiske krise er blandt de emner, der udgøres hendes tale i 2011. Derudover nævner hun også soldaterne og veteranerne i Afghanistan of Libyen og deres pårørende, de offentlige medarbejdere, og Grønland, Færøerne og det danske mindretal i Sydslesvig. Talen henvender netop sig til en meget bred målgruppe, og det kan ses mere tydeligt i måden budskabet bliver kommunikeret.
Essentiel i analysen af H.M.s tale er sproget. Hun bruger et letforståeligt ordforråd og benytter sig ikke noget faglig ord, som kan være forvirrende, eller for mange abstrakt ord og vendinger, som man kan fortolke forkert eller misforstå. For eksempel kan hun bruge mange komplicerede ord relateret til økonomi, når hun taler om den globale økonomiske krise. Derimod bruger hun bare ord og vendinger, der ikke kræves en uddannelse i økonomi at forstå, som: alvorlige tider, skæbnesvangert, gået i stå, sat på vågeblus1. Hun benytter sig også af rigsdansk, som alle i de forskellige dele af Danmark, kan begribe. Eksempelvis bruger hun ordet ’meget’ i stedet for ’møj’ og ’huske’ i stedet for ’haw’.
Det er gratis at oprette en konto